Så kom vi ind i marts, den første forårsmåned, og der er masser af forårstegn alle vegne. Vintergækker og erantis var tidligt på færde, jeg har for tre uger siden set blå anemoner i en have, og påskeliljerne blomstrer allerede. Mange ting er tidligt ved det i år. Nu må vi se, om markarbejdet også er til at komme tidligt i gang med.

Februar har været temmelig blæsende i år, men herinde midt i Jylland er vi ikke udsat for oversvømmelser og vand i kældrene, som jeg hører, der kan være i de byer der ligger ud til åbent vand. Den trussel er vi landkrabber foruden.

Men trusler er der nok af - ellers opfinder vi sagtens nogle: Jeg hørte i radioavisen i denne uge, at det mange steder er forbudt at tage billeder af sine egne børn i svømmehallen. Ikke at jeg går så meget ind for at tage billeder alle vide vegne - jeg synes, det er bedre at være til stede i nuet uden at lade sig distrahere af, om lyset nu falder rigtigt ind til at tage billeder. Men det kan da godt være, at man gerne vil have et billede af guldklumpen, der for første gang springer fra tre-metervippen. Og har man en legekammerat med, kunne man nok også have lyst til at dokumentere springet over for hans/hendes forældre med et foto.

Sådan et fotoforbud kommer, fordi mange er blevet så bange for pædofile. Og det er virkelig også tragisk, hver gang et barn har været udsat for overgreb fra voksne, der er syge i hovedet. Men så mange pædofile er der vel heller ikke! Langt de fleste mennesker er flinke og rare personer, der vil andre mennesker det bedste. Jeg synes, man bør opdrage sine børn til at have tillid til andre mennesker. Selvfølgelig skal de ikke gå med vildtfremmede mennesker, sådan har det altid været. Der bør hos både børn og voksne være en vis distance over for fremmede mennesker. Alle bør opføre sig naturligt og møde verden på en positivt kritisk måde.

Al den skræk, vi voksne pisker op, er faktisk rigtig skadelig for ungerne. Vi gør de unger så bange for så mange ting, at jeg somme tider synes, at vi skader dem på deres livskvalitet. Det er ikke kun pædofile, vi er skrækslagne for.

Jeg har oplevet børn der troede, de døde af fugleinfluenza, hvis de rørte ved en fjer, de fandt på stranden. Børn der blev slappe i knæene af skræk for at bruge en dolk, eller børn som var panisk angst for at bruge et strygejern. For slet ikke at snakke om skrækken for at klatre til vejrs i et træ. Dels bliver ungerne alt for forskrækkede for alt muligt, dels er der nogle færdigheder og evner, som de måske ikke får udviklet.

Jeg tror, det ville være godt for ungerne, hvis vi voksne prøvede at udskifte vores valgsprog "Pas nu på!" med "Prøv bare! Jeg er her og kan hjælpe, hvis det bliver nødvendigt!"

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle