Foreningsliv


Tirsdag 7. august kl. 14-16: Rundvisning hos smågriseproducent Erling Bech Poulsen, Kølhede, Høvsørevej 41, Bøvling, 7650 Bøvlingbjerg. Du kan se vores sobesætning på ca. 1.200 søer. Vi går gennem staldene og ser bl.a. de nyfødte smågrise. Man må ikke have besøgt andre svinebesætninger de seneste 24 timer.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år.


Torsdag 9. august kl. 14-16: Rundvisning hos mælkeproducent Peter G. Balle, Højbjergvej 10, Gudum, 7620 Lemvig. Vores 140 sortbrogede køer malkes i to robotter, se hvordan dyrene trives med det. Vi laver selv foderet til dyrene. Gå evt. en tur på hulvejen gennem slugten.
Entré: 50 kr. Gratis for børn under 14 år. 



Tirsdag 14. august kl. 14.30
Vi mødes på Hafavej 10 og hygger os over en kop kaffe. Kl. 17.00 – 18.00 bowler vi, og herefter spiser vi aftensmad.
Menu: Ben, salatbar og softice. Pris for mad: 153 kr. pr. person, for bowl og sko: 40 kr. pr. person.
Tilmelding: Senest torsdag 9. august til Anne-Lise Bak på tlf. 97 47 25 19.



Dyrskuet i Aulum 11. august med mange tilmeldte dyr, 4H-børnedyrskue, maskinudstillere samt kræmmermarked.
Dyrskuet åbner kl. 9.00 med flaghejsning, og bedømmelsen påbegyndes.
Kl. 12.00 er der velkomst ved dyrskuets formand Kurt Ebbesen.
Kl. 13.00 er der udpegning og præsentation af ærespræmiedyr, og uddeling af ærespræmier vil ske senere på eftermiddagen.
Kl. 12.30 bliver der på hestebanen showopvisning med miniatureheste ved Stutteri Teglmosen, Kibæk.
På pladsen findes restaurationstelt, tombola, hoppeborg, bungee træk, moto-show, linedance m.m.
Entre: 50 kr. Børn under 13 år har gratis adgang, og der er fri parkering.
Dyrskuet ser frem til en rigtig god dag med godt dyrskuevejr og mange besøgende.



Torsdag 9. august kl. 19.00 på ”The Wild West Bisonfarm” hos familien Tina Færgemann og Peder Krogsgaard, Nygårdsvej 9, 6920 Videbæk.
Familien driver et landbrug med planteavl og amerikansk bisonkvæg. For interesserede bliver der arrangeret guidet køreture med traktor og vogn ud på marken til dyrene.
Pris pr. deltager: 125 kr. (entre + en ”bisonburger”, der betales på aftenen). Øl, vand og kaffe kan købes.
Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig til gbh@vjl.dk eller på tlf. 96 80 12 00. Alle interesserede er velkomne.
Arrangør: Udvalget for nicheproducenter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle