LandboNord

LandboNord har netop afholdt høstfest med knap 500 deltagere. Det var en bragende succes, og den anslåede gennemsnitsalder var under 30 år, så det dokumenterer, at der er gang i og fremtid i det nordjyske landbrug.

Mange landmænd benytter lejligheden til at invitere medarbejdere med koner og kærester til LandboNords høstfest, og det giver en god stemning. I år var der også mange udenlandske landbrugsmedhjælpere med, så der lød opfordring fra flere om, at vi næste år skal synge på russisk! Et ni-personers orkester leverede musikken, der fik både unge og gamle på dansegulvet inden festen som sædvanligt sluttede med natmad.

Dato og musik er fastlagt for næste års høstfest, der afholdes lørdag 25. oktober.

Krydsoverensstemmelse

LandboNord

Kontrolforanstaltningerne i landbruget er mange, og landmændene oplever ofte kontrollen som negativ. Derfor har LandboNord arbejdet med et forslag til en samordning af landbrugets mange forskellige kontroller til en enhed, kaldet landbrugskontrollen.

LandboNords forslag kaldes indikatorkontrol og tager afsæt i produktkvaliteten, f.eks. celletal og kimtal i mælk samt salmonella-forekomst i slagtede dyr.

I LandboNord er vi godt klar over, at vores forslag ikke er nær færdigt, men vi tror, at forslaget kan bibringe en væsentlig og tiltrængt fornyelse på området. En fornyelse, som også viceformand i Dansk Landbrug Gert Karkov har efterlyst i LandbrugsAvisen, og vores forslag er et konkret bidrag til en fornyelse af kontrollen.

LandboNord har sendt sit forslag til fødevareministeren, familie- og forbrugerministeren, medlem af Europaparlamentet Niels Busk samt landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

Kursus - Svineproduktion

Hobro - Aalborg Landboforening

Mandag 26. november kl. 9.30 - 15.30 på Shell Motel, Støvring, afholder Hobro - Aalborg Landboforening, afdelingen for svineproduktion, kurset "Få styr på dyrevelfærden". Program for kursus kan rekvireres på tlf. 96 54 51 50. Tilmelding senest 12. november på tlf. 96 34 51 50.

Tværfagligt kursus

Hobro - Aalborg Landboforening

Torsdag 22. november kl. 9.30 - 15.00 i Tårnsalen, Skalborggård, afholder afdlingerne Planteavl, Kvægproduktion og Økonomi kurset "Hvad er det der karakteriserer de landbrug, der har det bedste økonomiske resultat af kvæg?". Tilmelding senest 16. november på tlf. 96 34 51 20 eller 96 53 53 00.

Dialogmøde

Hobro - Aalborg Landboforening

Oplæg til idefasen om Natura 2000 og vandrammedirektivet omkring Mariager Fjord.

Skal dit landbrug nedlægges, for at EU kan opnå sine miljømål?

Dialogmøde for alle landmænd i Mariager Fjord-oplandet. Det er nu, du har mulighed for at påvirke udviklingen i dit lokalområde med hensyn til tiltag inden for Natura 2000 og vandrammedirektivet.

Hobro Landbocenter, 15. november kl. 19.30, Horsøvej 11, 9500 Hobro.

Tilmelding på tlf. 96 57 68 00 senest 12. november.

Vel mødt. Hobro-Aalborg Landboforening og Nordjysk Familielandbrug.

Juletur til Fyn

Vesthimmerlands Landboforening

Familie og Samfund i Vesthimmerlands Landboforening og Hobro-Aalborg Landboforening arrangerer en juletur til Fyn torsdag 22. november. Rundstykker og kaffe/the undervejs. Besøg på Langeskov Planteskole, Konnerup Chokoladefabrik og Katterød Kunsthåndværk. Aftensmåltid på Gelsted Kro.

Pris: 300 kr. for medlemmer og 350 kr. for ikke-medlemmer. Hjemkost ca. 21.30-22. Alle er velkomne. Tilmeldding på tlf. 99 98 97 00 senest 15. november.

Virksomheds-besøg på Datagraf

Djursland Familielandbrug

Energivej 75, Auning

Torsdag 15. november kl. 19.00. Besøg en moderne grafisk virksomhed med hovedvægt på design og trykning af reklamer.

Der er orientering og rundvisning. Maks. 30 deltagere. Tilmelding senest 12. november, tlf. 25 69 71 51. Alle er velkomne.

Kursus i Ø90 Online

Vestjysk Landboforening

Der afholdes kursus i Ø90 Online tirsdag 27. november kl. 9-12 på Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, Ringkøbing.

Målgruppe: nuværende brugere af programmet og brugere, der påtænker at starte.

Indhold: Opstart, alm. kontering, faktureringsmodulet, overførsel af bankdata m.m. Tilmelding senest 20.11. på telf 96 80 12 00 med oplysning om niveau. Pris kr. 400 inkl. matr. og forplejning. Se: www.vjl.dk .

Bedriftsbesøg

Vestjysk Landboforening

Vestjysk Kødkvægudvalg arrangerer bedriftsbesøg torsdag 15. november kl. 19.30 hos gdr. Jens Ulrik Kamp, Bakvej 11, Vedersø, Ulfborg. Jens Ulrik vil vise og fortælle om sin slagtekalve-produktion. Herefter kaffe i Staby Sognegård, hvor landskonsulent Per Spleth, LR, vil fortælle om flere fodringsniveauer til forskellige racer. Pris pr. deltager: 60 kr.

Arr. Vestjysk Kødkvægudvalg.

Aktuelt fra PlanteRådgivning

Vestjysk Landboforening

Lokale møder afholdes hhv. tirsdag 20. november kl. 13 på Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, Ringkøbing, torsdag 22. november kl. 19 på Westergaards Hotel, Videbæk, og onsdag 28. november kl. 13 på Bechs Hotel, Tarm. Tilmelding ikke nødv. Pris pr. deltager 120 kr. for matr. og kaffe.

Program:

Nyt om gødning.

Priser, typer, nye normer samt andre relevante nyheder. Afgrødevalg ved højere priser og bortfald af krav om brak. Hvilke afgrøder giver det bedste dækningsbidrag. Hvornår skal man dyrke sine brakmarker. Hvordan får man brakjord i drift igen. Kontrakter. Er der nogen fordele med en kontrakt på salg af afgrøder, og hvordan skal kontrakten udformes. Sortsvalg i vårsåede afgrøder. Det er nu du skal bestille udsæd, hvis du ønsker de bedste sorter.

Arr. PlanteRådgivning.

P-2. Opbevaring af kartofler

Heden og Fjorden

P-2. Optimal opbevaring af kartofler

- kan det betale sig og hvordan.

Torsdag 22. november kl. 9 - 12.45 på Restaurant Søgaarden, Søgårdvej 1, 7451 Sunds.

Vi vil komme omkring de forskellige lagertyper med fordele og ulemper, ventilation og indlagring. Der vil desuden være indlæg omkring installering af kartoffellagre i allerede eksisterende bygninger - er den gamle velisolerede kostald velegnet? - og til hvilken pris?

Der vil om eftermiddagen i forbindelse med årmødet i regionsudvalgene for kartofler være rundvisning i det nybyggede lager hos Thorsens Chipskartofler ApS, Sunds, hvor direktør Erik B. Thorsen vil fortælle om lageret og det meget specielle indlagringsudstyr/-system. Der vil derfor være mulighed for at deltage i dette møde efter kurset og derved få en god og indholdsrig dag sammen med kolleger i kartoffelbranchen.

Indleder: Planteavlskonsulent Kim Madsen. Pris: 500 kr. Tilmelding: Senest fredag 16. november til Inger Brask på tlf. 97 12 49 11.

Årsmøde Kvæg

Heden og Fjorden

Tirsdag 13. november kl. 19.30

i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum.

Beretninger om aktuelle kvægforhold v/ formand Vagn Rasmussen og chefkonsulent Karsten Jensen. Efter kaffen er der oplæg til debat over temaet: Kvægbrugets image - hvordan skaffer vi og fastholder medarbejdere på kvægbedrifterne v/ landboungdomskonsulent Ole Ebbesen, Herning, og kvægbruger Lars Pedersen, Klovborg, Brønderslev. Ingen tilmelding, deltagelse er gratis.

H.O.A. Kjeldsen

Heden og Fjorden

Onsdag 14. november kl. 9.30 i Svømmecentret i Ikast

Fhv. præsident for Landbrugsrådet og fhv. formand for De Danske Landboforeninger, godsejer H.O.A.Kjeldsen fortæller om sine oplevelser.

Arrangør: Landbrugets Seniorklub - Ikast Bordingegnen.

Seniorklubben LRS Løgumkloster

Sønderjysk Familielandbrug

Julefrokost og 10 års jubilæumsfest tirsdag 27. november kl. 12 i Forsamlingshuset, Vænget 8, 6240 Løgumkloster.

I anledning af jubilæet har tidligere landsformand Chr. Sørensen lovet at holde jubilæumstalen. Musikalsk underholdning ved Emil Toft. Prisen for frokost, kaffe og drikkevarer 50 kr. pr. medlem. Tilmelding senest mandag 12. november til Landbrugsrådgivning Syd, tlf. 73 74 20 20.

Kvægbrugsaften på LandboFyn

LandboFyn

Tirsdag 13. november afholdes kvægbrugsaften på LandboFyn. Se mere på www.landboFyn. dk

Efterafgrøder

LandboFyn

Det to-årige projekt med efterafgrøder er nu afsluttet, og derfor indbyder vi til møde med fremlæggelse af resultaterne samt en bred snak om efterafgrøder.

Vi starter i marken med at se et demoforsøg, hvor vi undersøger, om harvedybden ved såning af gul sennep har nogen betydning for den efterfølgende vækst. Herefter kører vi til LandboFyn.

Kl. 13 demoforsøg over for adressen Farstrupvej 95, 5471 Søndersø,

kl. 14 LandboFyn. Efterafgrøder ved Kristian Thorup-Kristensen, Årslev forsøgsstation.

Mødet holdes tirsdag 20. november kl. 13.30 - 16. Mødeleder: Ove Englund, planteavlskonsulent ved LandboFyn. Tilmelding på tlf. 70 15 99 00 senest dagen før. Alle er velkomne.

Planteavslmøder LandboSjælland

LandboSjælland

Omstilling af markbruget til de nye kornpriser:

1. Fokus på planteavlsrådgivningen i LandboSjælland - hvad sker der fremover?

Kun i Fårevejle og Jyderup:

2. Forpagtning - forretning eller tidsfordriv. Hvad er der tjent i marken og hvilket resultat giver det oversat til nye priser, v/ økonomikons. Hans Jørgen Kolding, LandboSjælland.

Kun i Næstved og Slagelse:

2. Orientering om sukkerroer, herunder salg af sukkerkvote, opkøb fra EU, kvotebørs v/ chefkons. Klaus Sørensen, Landbrugsraadet.

3. Handel med korn og fokus på kontrakttegning. Handel i et uroligt marked. Sortsvalg i vårsæd.

4. Høj kornpris - skal vi ændre vores strategi for sprøjtning og gødskning? God driftsledelse/timing belønnes.

Mandag 12. november kl. 19, Fårevejle Golf Hotel

Onsdag 14. november kl. 19, Elmegården 2, Jyderup

Torsdag 15. november kl. 19, Ingemannsvej 61, Slagelse

Torsdag 15. november kl. 19, Marinebuen 7, Næstved

Alle er velkomne. Tilmelding senest dagen før mødet på 59 21 17 00. Gratis entré.

Kornfutures fra A-Z + SDO-lån

LandboSjælland

Kornfutures er et af de nye produkter, som landmænd i stigende grad er begyndt at anvende. Vi kommer til at opleve stadigt mere svingende kornpriser, og kornfutures er én måde at afdække disse prisudsving på. Hvordan skal man agere, når det er prisafdækning og budgetsikkerhed, der er målet, og hvordan, hvis man forsøger at tjene penge på udsvingene - dvs. spekulation.

Skal man købe i et stigende marked? - skal man sælge i et faldende marked? - er det fornuftigt at holde dem til udløb, eller skal der handles forinden? Vi har inviteret John Jensen fra Agromarket til at komme og fortælle alt, hvad der er værd at vide om kornfutures.

SDO-lån har været det store diskussionsemne i dette forår. Loven blev vedtaget 1. juli, og siden har vi ikke hørt meget mere til dette fænomen. Nykredit vil orientere om, hvad status er mht. SDO-lånene.

Mødet holdes i samarbejde med Nykredit 20. november kl. 13-17 på Ingemannsvej 61, Slagelse.

Tilmelding på 59 21 17 00 senest 15. november. Se annonce her i bladet.

Økologi - dit næste skridt?

Sjællandske Familielandbrug

Økologiens spøgelser manes i jorden 20. november hos Agrovi. Vi giver frokosten. Alle er velkomne.

En kornhandler, en markedskonsulent og to repræsentanter for økologikontrollen fortæller om forventninger og muligheder i økologien. Det foregår hos Agrovi i Ringsted 20. november kl. 10-15. Alle der har interesse i - eller skepsis over for økologi er velkomne, og mødet inkl. økologisk frokostbuffet er gratis.

Det skal være trygt og sikkert at lægge om. Økologikonsulent Henning Hervik vil afslutningsvis informere om, hvordan et omlægningsforløb kan se ud for den landmand, der tager beslutningen. Med vægt på både økonomi, drift og overensstemmelse med regelsættet. Mødet foregår på Jættevej 50, 4100 Ringsted, i Agrovis nye mødelokale på 1. sal. Tilmelding sker til økologikontoret på tlf. 58 58 30 00 senest 16. november kl. 12.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle