Forkvinde vil nå de unge: Hvorfor vil I starte med 200 køer?

Anette Klausen, forkvinde for Familielandbrug MIDT-Jylland, vil hente medlemmer på landbrugsskolerne.

Første punkt som for kvinde er at få flere medlemmer. I 2013 havde foreningen 417 medlemmer, i april 2016 er de 331. For at få flere medlemmer vil Anette Klausen have fat i de yngre landmænd. Hun har planer om, at komme ud på landbrugsskolerne.

»Vi skal ud og fortælle, at lidt er også godt,” siger hun.

For høje ambitioner

De unge har ofte for høje ambitioner til deres første landbrug. Anette Klausen har selv succes med at drive et mindre landbrug, det tror hun også yngre landmænd kan have.

»Hvorfor skal man starte med 200 køer?« siger hun.

Der er flere fordele ved at starte i det små, mener Anette Klausen.

»Opstartsfasen er dyr for alle, men man får hurtigere styr på sin økonomi med det lille landbrug,« siger hun.

Opsparingen, inden man kan etablere sig som landmand, er selvfølgelig afgørende.

»Men med mindre landbrug er der også mindre gæld,« siger hun.

Favner bredt

Foreningen er for alt fra deltidslandmænd til haveinteresserede, deres motto er - vi tror på det gode liv på landet. Derfor skal hun først have følerne ude og finde ud af, hvad medlemmerne vil have, siger Anette Klausen.

»Vores medlemmer er jo ikke landmænd alle sammen og sådan skal det heller ikke være.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle