Landboformand frygter ’rebelske’ landmænd, hvis politikere fortsætter med at stramme krav.
Der er en grænse for, hvor mange ekstra krav om efterafgrøder og lignende, man kan tvinge ned over landmænd, før de reagerer.
Det mener formand i Kolding Herreds Landbrugsforening, KHL, Hans Damgaard, der frygter, at det kan blive svært for landboforeningerne at motivere sine medlemmer.
»Hvis de bliver ved med at rulle flere efterafgrøder og lignende tiltag ud, så er der nogle landmænd, der siger, at nu kan det hele være lige meget«, siger han.
Kan få folk til meget
En ny prognose fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at landbruget med det nuværende tempo står til at komme 62 pct. i mål med kvælstofreduktionen ved udgangen af 2021.
Hans Damgaard mener, at landbruget er klar til at gøre den indsats, der skal til, men frygter indgreb à la fremrykningen af efterafgrødekravet.
»Man kan få folk til meget, hvis man er fair, giver dem tid til at agere og bruger nogle valide tal. Jeg kunne godt være bange for, at man bliver lidt rebelsk, hvis der kommer for mange urimeligheder«, siger Hans Damgaard og fortsætter:
»Vi landboforeninger siger hele tiden til medlemmerne, at vi skal løfte den her opgave og gå dialogens vej, men det kan blive så skørt, at det ingen mening giver«.
Se på forskelligheder
Ifølge formanden skal der flere og andre virkemidler i spil end efterafgrøder, som ikke har samme gode effekt alle steder.
»Jeg vil vandmiljøet lige så meget som miljøministeren. Jeg og mine kolleger har bare noget erfaring med at få ting til at gro på den her egn. Efterafgrøder er et supergodt virkemiddel, hvis du bor et sted, hvor du kan få dem etableret, og de kommer op i en fart. Men her på østkysten, hvor der er lerjord, får vi bare ikke den samme biomasse i en efterafgrøde«, siger Hans Damgaard og tilføjer:
»Vi skal se på vores forskelligheder i stedet for at skrue på et håndtag, som ikke giver den store effekt«.
Målet flytter sig
Samtidig frustrerer det Hans Damgaard, at Aarhus Universitet for nylig konkluderede, at år 1900 alligevel ikke kan bruges som referenceår.
»Alle kan regne forkert, men at flytte referencen på den måde er arrogant og at gøre nar af erhvervet. I foreningen siger vi, at vi skal spille med, men det er svært, fordi det føles nyttesløst, når målet flytter sig«.
Faktaboks
Kvælstofindsatsen:
- Regeringen valgte i efteråret 2019 at fremrykke kravet om efterafgrøder fra 2021 til 2020. Det vil sige, at der i år skal etableres 380.000 hektar efterafgrøder.
- Nogle steder i landet når efterafgrøder op over 50 pct. af bedrifternes areal.
- År 1900 har været det år, man brugte som mål for kvælstofudledningen, men fordi udledningen nu viser sig at være højere det år, vil Miljøstyrelsen ikke længere bruge det.
