Tror at forbrugerne vil betale mere for mælk fra rene køer, der går i store stalde og kommer på græs.
I det små kan landmænd selv gøre noget for at få mere for mælken. Det handler om at have den bedste kvalitet og høj fedt- og proteinprocent. Økologer får også højere betaling, og der er tillæg for mælk fra køer, der ikke har fået gmo-foder. På nogle mejerier er der et tillæg for hømælk – fra køer, der ikke har fået ensilage.
Steen Nørgaard Madsen, formand for Mejeriforeningen, forudser, at mejerierne vil udvikle koncepter, som kan give mælken en merpris.
Thise arbejder med mælk fra køer, der har fået mindre antibiotika. Naturmælk tilføjer mælken værdi med krav om natur på gården og urter i græsmarkerne.
Arla arbejder med Arlagården Plus som rummer bløde værdier. som hvor rene køerne er, hvor mange halter, og hvor god er landmanden til at passe køerne. Det vil Arla gerne kunne fortælle kunderne om i udlandet
»Alle har gang i et eller andet. Så må den enkelt landmand finde ud af, om der er nogle koncepter, han kan koble sig på«, forklarer Steen Nørgaard Madsen.
Han mener samtidig, at mejerierne skal være kreative og tænke i nye muligheder. På sigt forventer han, at man kan få tillæg for velfærdsmælk. Det kunne være noget med, hvor længe kalven går ved koen, hvor meget plads der er i stalden, om der er sengebåse til alle køer, og om de kommer på græs, forestiller han sig. Måske vil forbrugerne efterspørge mælk, der er produceret klimavenligt.
»Vi kan lige så godt selv gå i gang med at finde på nogle af de ting. Ellers kommer der nogle andre og gør det før os«, siger han.