Hvis en mekanisk ventileret svinestald ikke har en fungerende alarm, der kan advare, hvis ventilationen svigter, så er det en overtrædelse af loven.
Men samtidig betyder det, at der næppe er nogen erstatning at hente, selvom man har en forsikring mod ventilationssvigt eller elsvigt. Lovens krav kan opfyldes ved, at alarmen afgives lokalt via en klokke, en sirene eller et blinklys.
Det er dog ikke tilstrækkeligt, hvis man vil tegne en forsikring mod ventilations- eller elsvigt. Så stilles der en række mere specifikke krav til alarmen. Blandt andet er der krav til, hvem der skal alarmeres, og hvordan alarmen skal afgives.
"Alarmen skal afgives enten til en godkendt døgnåben alarmcentral eller til mindst fire godkendte telefonnumre," forklarer agronom Svend Anker Worm, TopDanmark.
Reglerne er fælles for alle forsikringsselskaber, og de er beskrevet i det, der hedder F&P Vejledning 315. Den hed tidligere Skafor Vejledning 315, men teksten er den samme - og den er i øvrigt ved at blive revideret som følge af den teknologiske udvikling på tele-området. For eksempel opererer den med personsøgere, OPS, som ikke er særligt aktuelle længere.
"Vejledning 315 skal være overholdt, hvis man vil forsikre sig mod ventilationssvigt. For fjerkræstalde gælder yderligere, at der skal være et fast tilsluttet nødstrømsanlæg, men det er ikke tilfældet for svinestalde," siger Svend Anker Worm.
Hvis alarmen ikke virker, kan der være tale om en teknisk fejl. Men hvis den er slået fra, vil der i princippet ikke være forsikringsdækning.
"Vi har skader der er opstået, fordi man har slået alarmen fra, mens man vasker i stalden og så glemt at slå den til igen. Så vil det være et problem at få erstatning. En anden situation er, hvor alarmen giver en række fejlalarmer. Sådan noget kan jo typisk ske en lørdag eftermiddag, og så slår man alarmen fra med henblik på at kontakte installatøren om mandagen," siger Svend Anker Worm.
