Forsker: Ganske fornuftigt klimaudspil om landbruget

Regeringens klimaudspil, der kom tirsdag, er ganske fornuftigt afbalanceret i forhold til landbruget. Det mener klimaprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

»Jeg synes, det peger på, hvor det er oplagt at gøre noget og de rigtige instrumenter, man tager fat i«, siger han.

Han peger på penge til jordfordeling, som kan hjælpe til, at man tager lavbundsjorde ud af dyrkning samt på ambitionerne om, at nye stalde både skal reducere udledningen af ammoniak og drivhusgassen metan.

»Før har man kun haft fokus på ammoniakudslip fra staldene«, siger han.

Samtidig glæder han sig over, at der er afsat 90 mio. kr. til forskning, som kan finde nye veje til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

»Det er der brug for. Det er så beskæmmende lidt, landbruget kan stille op i dag, som giver mening i forhold til klima. Landbruget må tage til sig, at det er ikke godt nok, at landbruget ikke kan gøre mere. Mejerier og slagterier vil komme til at kræve, at udledningen skal ned, for det bliver et markedskrav«, siger han.

Tvivlsom effekt af præcisionsjordbrug

Selv om Jørgen E. Olesen generelt roser klimaudspillet, sætter han dog spørgsmålstegn ved klimaeffekten af præcisionsjordbrug.

»Der er ikke dokumentation for, at det gavner klimaet, men det kan måske komme til det«, siger han.

Det kan det for eksempel, hvis man kan udnytte gødningen bedre. Under danske forhold, hvor man bruger relativt lidt gødning, er det dog svært at nå en effekt.

»Der er allerede optimeret så meget«, siger han.

Helt sort

I Folketinget får regeringens klimaudspil i forhold til landbruget en kold skulder i oppositionen. Især hos SF, de radikale og Alternativet.

»Det er helt sort, at regeringen vil friholde landbruget fra nye miljø og klimakrav. Hvis vi ikke gør noget, kommer landbruget til at stå for en fjerdedel af vores klimaudslip i 2030. Det er voldsomt, og det skal vi selvfølgelig forhindre«, siger Pia Olsen Dyhr, klimaordfører og formand for SF.

Jørgen E. Olesen har dog svært ved at se, hvad man kan gøre i stedet. Det nytter ikke at skære i husdyrbestanden herhjemme, hvis den flytter til mere klimabelastende lande, og det hjælper heller ikke at skifte til økologi.

»Skal der virkelig gøres noget omkring husdyr, så er det forbruget, der skal ned«, siger han.

Skal give klimagevinst

Klimatiltag må ikke ramme landbrugets konkurrenceevne, mener L&F, der hilser regeringens klimapakke velkommen.

»Det er vigtigt, at den danske landmand får sikret den dobbelte bundlinje, forstået så klimatiltagene giver klimagevinst uden at skade konkurrenceevnen«, siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer. Han mener, at det er en god løsning af forske i, hvordan man kan reducere udledningen effektivt på sigt frem for at gøre noget her og nu i panik.