Der kan være en fare for, at der ikke bliver udviklet tilstrækkeligt, når der er god adgang til arbejdskraft.
Forsker Jens Arnholtz ser udviklingen med flere og flere udlændinge i dansk landbrug som noget, der vil fortsætte fremover. Rumænere, ukrainere, brasilianere og vietnamesere søger hertil for at påtage sig det arbejde, som alt for få danskere står i kø for at få.
Hvad enten de kommer langvejsfra eller kan nøjes med en kortere rejserute tager de et vigtigt slæb, også selv om det uvilkårlig giver nogle udfordringer.
»Vi taler ofte om at dygtiggøre os og få nye kompetencer. Men der skal fortsat udføres arbejde, som ikke forudsætter lange uddannelser. Samtidig bliver der flere og flere ældre danskere, som skal forsørges, og selv om man laver reformer, der skal holde os på arbejdsmarkedet i længere tid, kommer vi til at mangle arbejdskraft på sigt. I den kontekst fungerer udlændinge ofte som en fleksibel arbejdskraft, der hurtigt kan dække huller i arbejdsmarkedet«, siger Jens Arnholtz.
Til daglig arbejder han som lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.
Kan give problemer
Han påpeger, udlændinge er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede på arbejdermarkedet.
»Landbruget er et konkurrenceudsat erhverv, der konkurrerer på et internationalt marked med store lønforskelle. Så der er ikke plads til at hæve lønnen ret meget for at tiltrække dansk arbejdskraft. Umiddelbart er udenlandsk arbejdskraft en god løsning, fordi arbejdsgiverne kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Men det kan også give de problemer, at man gennem nem adgang til billigere arbejdskraft mangler incitamentet til finde nye løsninger og blive mere effektiv. For samfundet er det hensigtsmæssigt, at vi kan få dækket arbejdskraftsbehovet, men også at vi har produktivitetsudvikling«, siger Jens Arnholtz.
»Og hvad betyder den udenlandske arbejdskraft for vores samfund? Får vi skabt et b-hold af udenlandske arbejdstagere, som får dårligere løn og arbejdsvilkår i forhold til danskerne?
Vi befinder os i en periode, hvor der kommer fokus på det, og hvor der er en del konflikter om det emne, ikke kun i landbrugserhvervet. Det er et emne, der får sindene i kog, og folk frygter, at dårlige løn- og arbejdsforhold bliver normen. Så der er behov for en balanceret debat, hvor vi anerkender, at folk rejser hertil for at forbedre deres levevilkår, og at de kan bidrage til vores beskæftigelse og landets økonomi, men hvor vi også kan tale om, at det ikke er så godt, hvis det forandrer vores arbejdsmarked, så der bliver mere ulighed«, siger forskeren.
Ingen bekymring
Han ser en del af den danske befolkning, der er bekymret for, om der kommer for mange udlændinge hertil.
»Den relativt stramme udlændingepolitik herhjemme viser, at politikerne forstår folks bekymringer. Det handler også om, at politikerne vil kunne regulere strømmen. Men der er også danskere, der i undersøgelser siger, at det er godt med udenlandsk arbejdskraft. Og sammenlignet med andre europæiske lande har vi ikke mange udlændinge. Hvis vi tænker dem ind som en del af vores samfund, kan de også være med til at sikre et demografisk mindre skævt land. Men det kræver et socialt kompromis, hvor vi på en ordentlig måde integrerer de udenlandske arbejdstagere ordentligt på vores arbejdsmarked og i vores samfund«, mener forskeren.
