Forskere borer hul i 450 marker og sender 10.000 spørgeskemaer

For fjerde gang siden 1988 tjekker Aarhus Universitet kulstofinholdet i danske marker.

Kulstof i jorden og klimagasser er to alen ud af et stykke. Derfor er forskere fra Aarhus Universitet i den kommende tid på vej ud til 450 landmænd for at tage jordprøver. Samtidig vil 10.000 landmænd modtage spørgeskemaer om kulstof i deres marker.

Ifølge professor Jørgen E. Olesen har Aarhus Universitet fulgt kulstofindholdet i danske marker siden 1988. Dermed er det fjerde gang, at Aarhus Universitet tager jordprøver i kvadratnettet, det vil sige ud over det ganske land, og det giver mulighed for at følge udviklingen.

Kulstofindholdet har betydning for dyrkningen, men det har også betydning for drivhusgasser i atmosfæren. Jo mere kulstof, man kan parkere i jorden i form af afgrøderester med mere, des mindre CO2 udledes til omgivelserne.

Undersøgelsen vil kortlægge, hvor kulstofindholdet er på vej op, hvor det er på vej ned, og hvor det er stabilt.

»Så kan vi se, hvor der er potentiale for at opbygge indholdet, og vi kan se på hvilke dyrkningsteknikker, der skal udvikles for at lagre mere kulstof i jorden«, forklarer Jørgen E. Olesen.

Muligheder og barrierer

Ud over at se, om kulstofindholdet stiger eller falder i markerne, arbejder forskerne i et andet projekt på at høre landmændenes syn på kulstof i jorden.

»Er det noget, de tænker på og arbejder aktivt med. Og hvis ikke, hvad er så de barrierer, landmændene møder«, siger han.

På sigt kan projekterne få stor betydning for danske landmænd. Danmark skal reducere udledningen af klimagasser de kommende år, og landbruget er en af de sektorer, der kommer til at holde for.

»Den viden, vi finder, kan bruges til at se, hvordan vi kan støtte landbruget i at mindske udledningen«, siger han.

Internationalt projekt

I EU-kommissionens nye udspil til en reform af landbrugspolitikken, ligger det i luften, at man støtter at øge jordens kvalitet og klimahensyn.

»Vores undersøgelser er vigtige, så vi kan lægge en forskningsstrategi og finde frem til noget, der kan tælle med i den sammenhæng«, siger Jørgen E. Olesen.

Projektet vil ikke kun give indsigt i danske forhold. Det er et EU-projekt, som ikke bare gennemføres i andre EU-lande, men på hele kloden.

Faktaboks

Mere præcist end før

  • Ved de første prøver i firserne udtog man jordprøver efter kort.
  • I dag bruger man gps og rammer derfor mere præcist. hvor man tidligere har målt. Det gør sammenligningen bedre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle