Forskerne har tjekket udledning sogn for sogn

Afgrøder og sædskifter i 2.200 sogne i år 1900 er blevet gennem- trawlet for at beregne, hvor stor kvælstofudledningen var dengang.

Hvor man før skønnede kvælstofudledningen i år 1900, har forskerne ved Aarhus Universitet nu lavet grundige beregninger.

Ifølge Jørgen Eriksen, professor ved Aarhus Universitet (AU), er de nye beregninger baseret på de konkrete afgrøder og det sædskifte, der var dengang. Statistisk årbog viser meget detaljeret, hvilke afgrøder landmændene dyrkede, og hvor store arealer der var. Derfor er de nye tal meget velfunderede.

Fra rodzonen

Der er både plusser og minusser i forhold til udledning af kvælstof sammenlignet med i dag. Dengang var 75 procent af landet opdyrket, i dag er det lige godt 60 procent. Jo større areal, des større udledning. Der var også mere vårsæd end i dag, og sortbrak, der giver stor udledning, var helt normalt. Sædskiftet var altså mindre miljøvenligt. Til gengæld var gødningstildelingen mindre, hvilket trækker udledningen nedad. I dag er planterne også blevet bedre til at udnytte gødningen.

Antallet af dyreenheder var omtrent som i dag. Dyrene blev dog ikke fodret så hårdt som nu, hvilket giver relativt mindre udledning. Til gengæld var foderudnyttelsen dårligere, hvilket giver en relativt højere udledning. Det samme gør håndteringen af gødning sammenlignet med de metoder, der er til udbringning af husdyrgødning i dag, hvor man til gengæld tildeler mere gødning.

Beregningerne viser, at udledningen fra rodzonen var 12 mg pr. liter vand i 1900 som gennemsnit.

»I starten af halvfemserne var udvaskning fra rodzonen cirka det dobbelte, men i dag er den faktisk kun lidt større end de 12 mg«, siger Jørgen Eriksen.

Til havet

Én ting er dog, hvad der kommer ud af rodzonen, noget andet er, hvad der ender i havet. Det har Anker Lajer Højberg, Seniorforsker ved GEUS, regnet på.

Bundlinjen er, at udledningen til havet var 2,5 mg kvælstof pr. liter vand i 1900, og i dag er udledningen godt 4 mg. De 2,5 mg er dog cirka det dobbelte af, hvad man tidligere har regnet med i Miljøstyrelsen.

Grunden til, at udledningen til havet var lavere i 1900 end i dag, selv om koncentrationen i rodzonen var den samme, er, at en større del af kvælstoffet blev omdannet til frit kvælstof i luften på vej til havet. Der var nemlig flere søer, våde marker og vådområder end i dag, hvor kvælstof blev omdannet.

Det regnede også mindre dengang, så færre liter vand med kvælstof endte i havet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle