Forslag: Loft over protein i foder skal sænke udledning af ammoniak

Udspil fra Aarhus Universitet: Maks 165 g råprotein pr. kg tørstof for årskøer.

Kravet om mindre protein i kvægfoder, der har skabt stor vrede blandt hollandske landmænd, kan også være på vej i Danmark.

Det viser en redegørelse, som Aarhus Universitet har lavet på bestilling fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Når man reducerer proteinindholdet i foder, falder udskillelsen af urinstof hos både køer og svin, hvilket reducerer ammoniakfordampningen.

Derfor er et »proteinloft« en af flere anbefalinger, som NEC-udvalget lige nu undersøger.

Udvalget blev nedsat i januar, fordi det fortsat går for langsomt med at nå det reduktionsmål for ammoniak, Danmark forpligtede sig til i 2012.

Målet lyder, at vi skal reducere ammoniakudledningen med 24 pct. i 2020 og 2030 fra 2005-niveau. I 2017 havde man nået en 13 pct. reduktion på baggrund af en frivillig indsats, og derfor lægger regeringen nu op til at lave regulering fra politisk hold - f.eks. med et proteinloft, som der dog ikke er taget politisk stilling til endnu.

Nervøs for bundlinjen

På svinesiden lyder det i AUs redegørelse, at ammoniakudledningen kan reduceres med 10 pct. med et loft på indholdet af fordøjeligt protein pr. foderenhed (FEsv).

Det foreslås, at loftet for protein bør tilpasses foderudnyttelsen, så man giver mulighed for at bruge mere protein pr. FEsv i besætninger med god foderudnyttelse.

På kvægsiden kommer AU med et mere konkret udgangspunkt for en eventuel regulering: Maks 165 g råprotein pr. kg tørstof for årskøer.

I 2018 lå proteinindholdet i foder til stor race i gennemsnit på 171 g.

Omtrent samme krav træder i kraft for hollandske mælkeproducenter 1. september i år.

Mens landmændene i Holland er gået på barrikaderne og har demonstreret over den nye regulering, er kvægformand i Landbrug & Fødevarer Christian Lund lidt mere rolig, om end ikke just positiv.

»Jeg kunne godt være nervøs for, om vi får køer, der ikke yder det, de skal eller har potentiale til, ligesom jeg frygter, at bundlinjen bliver dårligere«, siger Christian Lund, der hæfter sig ved, om fagligheden er helt på plads:

»Vi kommer ikke udenom, at vi hele tiden skal optimere og have fokus på både det miljømæssige og økonomiske i fodersammensætningen. Vi skal bare være helt sikre på om, der forskningsmæssigt er en sammenhæng mellem mindre protein og ammoniakudledning. Det skal undersøges til bunds, for det kan få stor betydning for bundlinjen«.

Indskrænker frihed

I Danmark har der i noget tid kørt en ren faglig diskussion om, hvor meget protein der skal i kvægfoder.

Derfor har man allerede bragt proteinindholdet langt ned, mener formand i Landsforeningen for danske mælkeproducenter Kjartan Poulsen.

»I forhold til hollænderne har vi haft større fokus på at få proteinindholdet ned. Derfor bliver det ikke helt så hårdt for os«, siger han og fortsætter:

»Men det er klart, at det er aldrig rart at få snærende bånd. Det gør, at ens handlefrihed, når det kommer til fodervalg, bliver indskrænket«.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har ingen kommentarer til sagen.

Faktaboks

Om ammoniakudledning:

  • I efteråret præsenterer NEC-udvalget en række anbefalinger til, hvordan Danmark reducerer udledningen af ammoniak.
  • En af de anbefalinger, man kigger på, er at lave et loft over proteinindholdet i foder til slagtesvin og malkekvæg.
  • Sagen handler om, at Danmark skal leve op til NEC-direktivet, hvor daværende miljøminister Ida Auken (RV) i 2012 forpligtede landet til at levere en reduktion af ammoniak på 24 pct. fra 2005-niveau. i 2020 og 2030.
  • Udledningen af ammoniak var i 2005 på 83.121 ton, mens det var blevet sænket til 72.216 i 2017.
  • Det giver en reduktion på ca. 13 pct.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle