Forsyningen af vitaminer er udfordret

Vitaminer og aminosyrer produceres næsten udelukkende i Fjernøsten. Forsyningerne til Danmark er udfodret.

Rundt om i Europa er der stigende problemer med at holde de almindelige forsyningskæder kørende.

Et containerskib, der sad på tværs nogle dage i Suez-kanalen i foråret, er langtfra hele forklaringen, måske snarere et symptom på problemet.

Alle virksomheder oplever markant stigende fragtrater og stigende el- og gas- priser.

Hertil kommer problemer med, at containerskibe må vente på at komme til kaj i containerhavnene for at losse. Det reducerer transportkapaciteten til vands og presser yderligere fragtraterne op.

Fjernøsten

Når danske svineproducenter tilsætter vitaminer og syntetiske aminosyrer til deres foder, er langt det meste produceret i Fjernøsten og sejlet hertil i containere.

Hos DLG-ejede Vilofoss forklarer underdirektør Peter Rønholt, at forsyningskæderne er udfordret i den kommende tid.

»Stigende energi- og råvarepriser får nogle producenter til at skære produktionen af for eksempel vitaminer og syntetiske aminosyrer ned. Når fragtraterne samtidig stiger, presser det forsyningskæderne yderligere«, siger Peter Rønholt.

Gødningsmarkedet har allerede reageret på situationen med store prisstigninger, og nu følger markedet for vitaminer og syntetiske aminosyrer så efter.

Holder skansen

Indtil nu har DLG og Vilofoss dog formået at forsyne deres kunder med de produkter, kunderne har behov for.

»Generelt vægter vi langvarigt samarbejde med robuste leverandører højt. Det kommer os til gode i denne situation med stramme forsyninger«, lyder det fra Peter Rønholt.

Desuden dækker DLG/Vilofoss sig løbende af hos deres leverandører i forhold til deres salg.

»Vi har endnu ikke så store udfordringer, at vi ikke kan levere eller må meddele kunder, at de ikke kan få de varer, de har købt hos os«, siger underdirektøren.

Han tilføjer, at DLG og Vilofoss trækker på flere for- syningskæder og -lagre, og at det øger modstandskraften over for forsinkede leverancer.

Faktaboks

Fragtrater

  • Fragtraterne er 4-6 gange højere end for et år siden.
  • Desuden er kapaciteten i mange europæiske containerhavne udfordret, hvilket gør forsyningskæderne usikre.  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle