Fortryder du en finansiel for- retning?

Mange landmænd har det seneste års tid oplevet, at deres finansielle forretninger ligger skæve, det vil sige, at markedsværdien er negativ. Det gør sig gældende på blandt andet fastrenteswaps, hvor en faldende rente i forhold til starttidspunktet betyder en negativ markedsværdi.

En markedsværdi som skal betales, hvis forretningen opsiges før udløb. Negativ markedsværdi er der også kommet på mange schweizerfranc-lån, da kursen er steget meget i de sidste par år.

Når landmanden står med en negativ markedsværdi, er det naturligt at fortryde dette produkt, selvom det måske kan vise sig at blive en god forretning i det lange løb. Men her og nu er det en træls situation, og mange landmænd ønsker, at de kunne komme ud af disse forretninger igen.

Hvis de lukker dem ned, skal de betale den negative markedsværdi, så er der andre muligheder? Svaret er ja, og der er endda flere muligheder for at lave forretningerne om.

Den negative markedsværdi kan selvfølgelig ikke bare forsvinde ud i den blå luft, men den kan videreføres i andre produkter. Det kan for eksempel være ved at indregne markedsværdien som en del af rentebetalingen i et andet produkt, eller lave modsatrettede forretninger, så man er tilbage i variabel rente uden at lukke en forretning. Mulighederne er mange, og nogle kan du høre mere om på AgroMarkets finansieringskonference 10. februar 2010.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle