Frøavlere kan kræve slåning af vejrabatter

Principiel afgørelse pålægger det offentlige at slå rabatter, hvor der er risiko for krydsbestøvning - uden betaling.

En frøavler kan nu kræve, at Vejdirektoratet slår rabatterne langs marker med frøgræs, hvis der i det enkelte tilfælde skønnes, at der er risiko for krydsbestøvning fra rabatten i afgrøden. Direktoratet må ikke kræve gebyr for arbejdet.

Det er resultatet af en ny afgørelse i Transportministeriet. I 2007 klagede Dansk Landbrugs Frøsektion til ministeriet over manglende slåning af rabatter nær marker med frøgræs. Man argumenterede med, at det i reglerne for certificering af frø og enkeltbetalingsordningen fremgår, at naboer til frøgræsmarker skal holde egne arealer slåede, hvis der er risiko for krydsbestøvning i frøgræsmarken.

Frøsektionen fremførte, at denne regel naturligvis gælder andre end landmænd, f.eks. også ejerne af landets vejrabatter, som for staten er Vejdirektoratet samt landets kommuner. Det synspunkt har nu fået støtte fra Transportministeriet.

Konkret vurdering

Det påpeges dog, at pligten til at slå vejrabatterne kun foreligger efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Frøavleren skal altså i god tid anmode Vejdirektoratet eller kommunen om at slå den pågældende rabat, og derefter vil der ske en vurdering af, om der er risiko for krydsbestøvning fra rabatten ind i frøgræsmarken

"Som frøavler må man ikke selv køre ud og slå rabatterne. Det kan udlægges som selvtægt og er dermed ulovligt," pointerer specialkonsulent Barthold Feindenhans'l, Landscentret Planteproduktion.

Adgangen til at få slået rabatterne er meget aktuel, idet blomstringen i frøgræsmarkerne er nært forestående. Risikoen for krydsbestøvning kan gælde stort set alle arter af frøgræs, vurderer Barthold Feindenhans'l.

"Vi har haft de første henvendelser fra frøavlere, der er opmærksomme på risikoen for krydsbestøvning fra vejrabatterne, og som dermed kunne få gavn af en slåning af vejrabatten ved deres marker," siger han.

DLF-Trifolium anbefaler, at avlerne snarest og helst i den første halvdel af maj tager kontakt til myndighederne angående slåning af vejrabatterne. I henvendelsen skal strækningen beskrives og helst indtegnes på et kort, og man skal gøre opmærksom på, at slåningen skal ske helt ind til afgrøden.

Slåningen skal ske før blomstring for at undgå krydsbestøvning. Certificeringsreglerne fordrer en afstand på 50 meter mellem krydsbestøvende pollenkilder og frøgræsmarken. Men også for at forhindre invasion af arter som gold og blød hejre, alm. rapgræs og hundegræs er slåning af rabatter en nødvendig handling, idet de uønskede arter ofte kommer ind fra vejrabatter.

smitt@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle