Frøsåudstyr vinder frem på tallerkenharverne

Den el- eller hydraulikdrevne GreenDrill er populært ekstraudstyr på Amazones disc- og tandharver til såning af efterafgrøder.

Amazones Catros-tallerkenharver fås både i liftudgaver og bugserede versioner fra tre til seks meters arbejdsbredde.

De er primært tænkt til den første, øverligere jordbearbejdning i stubben lige efter høst, hvor der ønskes falsk såbed og opblanding og ’tilsvining’ af planterester.

På plus-versionerne er de enkeltophængte, takkede tallerkners diameter 510 mm med fem mm godstykkelse, og dybdeindstillingen i intervallet tre til 15 cm sker hydraulisk via pakkeren.

Populært ekstraudstyr til mellem- og efterafgrødesåning er Amazones integrerede luftsåmaskine GreenDrill. 200-versionen er eldrevet og rummer 200 liter frø, mens 500-versionen har hydraulisk blæserdrev med plads til 500 liter i tanken.

Udmadningen kan udstyres med flere forskellige såhjul, og styringen kan ske via en simpel GreenDrill-monitor ved eftermontering.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle