Da Poul Ejvind Hansen startede som landmand, var det planteavl der skulle give mad på bordet. Så besluttede han at skifte korn ud med kirsebær på trods af, at branchen kan være en kende usikker.
De første kirsebærtræer blev plantet hos Poul Ejvind Hansen i 1991. »Før drev jeg helt almindeligt landbrug, men meget af den jord, jeg dyrkede, var forpagtet, og det kunne ikke hænge sammen økonomisk, så jeg skulle finde på noget andet,« siger Poul Ejvind Hansen. Efter en konsulent havde været på besøg for at vurdere jorden, blev det endeligt besluttet, at kirsebærtræerne var vejen frem.
»Det var nok egentlig mest kirsebær, jeg havde lyst til. Man skal lure lidt på, hvad de andre lokale landmænd gør, og der er tradition for industribær på egnen,« siger Poul Ejvind. Nu er han en af Danmarks største surkirsebæravlere, hvor der sidste år blev høstet 800 ton kirsebær på 62 hektar.
»Et af problemerne med kirsebær er, at de tager forfærdelig lang tid at etablere. Man skal have noget andet at leve af, indtil de giver bær til høst. Jeg havde mit korn at leve af,« siger Poul Ejvind. Ifølge ham tager det omtrent syv år, fra man bestiller træet, til der kan høstes. Gården, som Poul Ejvind ejer, har været forældrenes gård. »Jeg har haft andre planer end at være landmand. Jeg overvejede at blive skovtekniker. Det har nok også haft indvirkning på, hvorfor det lige blev kirsebær, jeg valgte. Jeg kan godt lide at arbejde med træer,« siger Poul Ejvind.
Usikkert arbejde
Poul Ejvind og andre kirsebæravlere har haft et par gode år, både hvad angår pris og udbytte på træerne. De sidste tre år har avlerne kunnet hente 4,5 kr. pr. kg.
»Vi har haft tre gode år. Prisen må ikke blive meget lavere, for så hænger det ikke sammen. En af udfordringerne er jo, at det bliver for usikkert at arbejde med,« siger han. I år regner han med at kunne få 1,30-1,40 kr. kiloet. »Det kan kun gå, fordi vi har fået en pæn pris de andre år. Så har jeg blandt andet kunnet betale af på kassekreditten,« siger Poul Ejvind.
Den rigtige klon
Poul Ejvind mener, at der blandt de fleste avlere er ved komme godt styr på udbytterne. Sidste år var rekordår, men niveauet skal gerne ligge på 600 ton. I år regner Poul Ejvind med, at det kan blive til 400 ton for 53 hektar, da han har fældet nogle af de ældste træer.
»Vi bliver jo klogere hele tiden, og vi er ved at finde de rigtige kloner af stevnsbærret,« siger Poul Ejvind, der selv har udvalgt ti af sine bedste træer, hvoraf han nu har plantet kloner.
»Jeg mærkede selv de tre træer af, som jeg syntes havde givet bedst. Så fik jeg planteskolen til at opformere dem. Det er tydeligt at se, at der især er et træ, som giver rigtig godt. Havde jeg bare haft dem over det hele til at starte med, så ville det være rigtig godt,« siger Poul Ejvind. En bygmark bliver efter årets høst inddraget til at dyrke det ekstra gode kirsebærtræ. »Noget af det vigtigste er at få plantet et ordentligt klon,« fastslår han.
Kvaliteten er vigtigst
I tirsdags startede Poul Ejvind med at høste de første kirsebær, og ud over at det er vigtigt for avleren, at der kommer nogle ton i kasserne, så er kvalitet helt afgørende.
»Det er jo rigtig vigtigt, at de er af en ordentlig kvalitet. Når jeg leverer bær til udstening, i stedet for til saft, så kan jeg få en højere pris, men kvaliteten skal også være derefter,« siger Poul Ejvind.
Kvalitet betyder blandt andet, at de er fri for sygdomme. Fx tørsyge som gør, at bærrene skrumper. »Det skal være hele, pæne bær. Man skal ikke høste for tidligt. Folk tror altid, at vi går sent i gang med at høste, men bærrene skal være modne,« siger Poul Ejvind og fortsætter:
»De er især spændende at arbejde med i blomstringsperioden. Men det giver jo også noget spænding med vejret og de svingende priser.«
