For to år siden rev Majbritt og Jesper Kongstad teltpløkkene op i Rungsted og flyttede på landet til Helsinge i Nordsjælland. Tilfældigheder og et stærkt ønske om helt nye udfordringer førte til, at villaen blev byttet ud med en chinchillafarm.
100 chinchillaer har fundet deres vej til Bremelandsgård, men målet er en tredobling, så chinchillaer kan blive en indtægtskilde for Majbritt og Jesper Kongstad. Drømmen om chinchillaer blev plantet ved et middagsbord, hvor direktøren for Kopenhagen Fur såede de spæde frø til endnu en pelsavler på Sjælland. Selvstændighed og livet på landet var tiltalende.
»Vi har ikke valgt Rungsted fra, men vi har valgt landet til. Jeg ville gerne udfordres på ny i forhold til mit arbejde, og vi ville gerne være tæt på naturen, og gården her var det perfekte valg,« siger Majbritt Kongstad. Gårdens stuehus var nyrenoveret og lige til at flytte ind i. De 24 hektar land er forpagtet ud. Der skulle være arbejde til én person på gården, da Jesper Kongstad er direktør i Patent- og varemærkestyrelsen i København.
»Min mand arbejder mere end fuldtid, så det arbejde, der skulle være på gården, skulle kunne passes af en. Når han går på pension, kan vi passe gården sammen. Chinchillaer er nemme at passe. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der avler dem, for det er lige til at gå til,« fortæller Majbritt.
Det hemmelige skind
Der bliver solgt ca. 70.000 chinchillaskind årligt gennem Kopenhagen Furs pelsauktioner. Det er en lille niche-produktion, og alligevel blev det den vej, Majbritt Kongstad valgte. ?»Det er lettere end mink. Mink kræver f.eks. en række miljøgodkendelser. Chinchillaer er søde små dyr, og det gør det til en fornøjelse at passe dem,« siger Majbritt. Hun blev introduceret til pelsverdenen ved den middag, hvor direktøren for Kopenhagen Fur fortalte så medrivende om pelsproduktion, at Majbritt blev opslugt. Det førte til, at Majbritt kom i praktik på en minkfarm på Sjælland. Hun researchede videre, da en minkfarm måske var en lidt for stor mundfuld at kaste sig ud i. Valget faldt på chinchillaer, og kort efter kom Majbrit i praktik på en chinchillafarm i Præstø på Sydsjælland.
»Vi satte os ikke ned og brainstormede på, hvad man kan lave på landet. Det var nok mest tilfældigheder, der spillede ind og som gjorde, at valget faldt på chinchillaer. Du kan bruge rigtig lang tid på at planlægge, men hvis du kaster dig ud i det, så finder du jo ud af, hvordan det skal gøres hen ad vejen.«
100 dyr er der indtil videre, men ønsket er, at det bliver til 300, når stalden er istandsat.
»Rige bliver vi aldrig på det, men det er meningen, at jeg skal tjene på det. Men jeg er stadigvæk ved at lære, og jeg bruger megen tid på at læse og gå til pelsauktioner, så jeg kan lære mere om, hvilket skind er det bedste.«
Landlig idyl
Majbritt bruger 15 timer ugentligt på chinchillaerne. Familien har ikke fortrudt baneskiftet.
»Det er spændende og udfordrende, og det var det, jeg søgte, da jeg sagde mit job op i Fredensborg Kommune. Jeg oplever det som livgivende at passe dyrene. Det er beroligende. Dyrene siger hyggelige lyde, og jeg kan lade tankerne flyve,« siger Majbrit. Selvom det er bælgravende mørkt og bumstille, så er de positivt overraskede. »Naboskabet et anderledes på landet. Man er indstillet på at hjælpe hinanden. Den dimension havde vi ikke set, inden vi flyttede,« fortæller Majbritt Kongstad.
