Fremtidens landmand: Der skal være sammenhæng mellem marker, grise og energiproduktion

Hvad er mest bæredygtigt: At købe en ny bil, der kører længere på literen eller at køre nogle flere år i den gamle bil, så der går længere tid, før der skal produceres en ny?

Det kan man sikkert regne ud, men danskerne kalder rask væk alt muligt bæredygtigt, fordi det passer i deres kram eller i hvert fald uden at regne på sagen.

»Folk skriger efter bæredygtighed, men mange ved ikke, hvad bæredygtighed er«.

Sådan lyder det fra Michael Bundgaard, ejer af Klitgaard Agro, der selv prøver at bevæge sig ad en bæredygtig vej.

»Vores nyeste traktor er fra 2009. Vi sørger for at holde traktorerne ved lige og skeler meget til, hvad de skal bruges til. Til lette opgaver behøver man ikke den største og nyeste traktor. Men vi skal også have nyere med i flokken nu og da«, siger han.

Lavt dieselforbrug

Dieselforbruget holder han nede ved at dyrke markerne efter principperne i Conservation Agriculture (CA), hvor man ikke pløjer og harver jorden.

»Vi bruger 6-7 liter diesel pr. hektar til etablering af afgrøden. Det er en tredjedel af, hvad de, der bruger mest, bruger. Jeg har også talt med økologer og konventionelle, hvor vi ligger på det halve dieselforbrug hen over hele året«, siger Michael Bundgaard.

Michael Bundgaard mener ikke, man skal kaste mudder efter hinanden. Derimod ser han frem til et møde med Aalborgs ungdomsafdeling af Danmarks Naturfredningsforening, som vil drøfte økologi, natur og bæredygtighed.

»Det glæder jeg mig til. Så skal vi virkelig nørde og lytte til hinanden. Vi skal gå i dialog og finde de rigtige løsninger sammen. Jeg vil gerne være venner med mine ’fjender’«, siger han med et smil.

Selv vil han meget gerne fortælle, hvordan han arbejder for bæredygtighed gennem lavt energiforbrug, opbygning af kulstof i jorden og pleje af naturen. Men også ved at producere energi med fem vindmøller og to biogasanlæg, for en bedrift af Klitgaard Agros størrelse bruger meget energi.

Conservation Agriculture

Definitionen på CA er, at man ikke jordbehandler, at man har alsidigt sædskifte, og at jorden altid er dækket af afgrøder og efterladte planterester. Michael Bundgaard har efterafgrøder i alle de marker, hvor der ikke er afgrøder om vinteren.

»Det giver næring til regnorme og mikrobiologien i jorden, og så sørger de for jordbearbejdningen, så jeg ikke behøver. Så længe kulstoffet er i jorden, er det ikke CO2 i luften, og det er klimarigtigt«, siger han.

Aarhus Universitet

En få måneder gammel rapport fra Aarhus Universitet siger dog, at konventionelt landbrug med plov er lige så klimarigtigt, hvis man har lige så mange efterafgrøder og lige så godt sædskifte.

»Det er jeg ikke enig i. Jeg tror ikke, de har haft data nok til at se effekten af CA, og de måler ikke på mikrobiologien. Når man bearbejder jorden, frigør den lattergas. Pløjning er som et jordskælv for regnorme og mikroorganismer, der kun lige når at opbygge sig, inden næste jordskælv kommer. Jeg kan se, at min jord er blevet bedre, men der går 3-6 år, før man kan sige, at ’nu er den der’«.

Det er bl.a., når regnorme og mikroorganismer har forbedret jorden, så planternes rødder søger længere ned, og vand og næring i jorden bliver lettere tilgængeligt for planternes rødder.

»I tørkeåret 2018 høstede jeg 6 ton pr. hektar i hveden, hvor en dygtig planteavler, som plejer at høste 9 ton, kun høstede 4,5 ton. Det var tegn på, at rødderne i mine marker når længere ned, og vandingsbehovet mindskes«, siger han.

En sideeffekt af det konstante plantedække er, at Michael i de sidste to år ikke har behandlet mod insekter.

»Det behov har vi ikke haft. Når man behandler mod insekter sprøjter man ikke kun de dårlige insekter, men også de gode, der skulle holde de dårlige nede. Det er det samme som at vende pistolen mod sig selv og sine medarbejdere«, siger han.

Ukrudt og svampe behandler han efter behov, ikke efter faste sprøjteplaner.

Bæredygtighed handler for Michael Bundgaard også om medarbejderne, som skal gå op i målene.

»Vores medarbejdere er fantastisk engagerede og med på mine tossede ideer, og det betyder meget for bedriften. Vi viser stor fleksibilitet over for hinanden, og det er vigtigt for os, at de også kan få privatlivet til at hænge sammen«, siger han.

Cirkulært

Bæredygtigheden hos Klitgaard Agro ligger også i, at tingene hænger sammen. Marken leverer foder til svineproduktionen med 120.000 slagtesvin, der leverer gylle til de to biogasanlæg, som igen leverer næringsstoffer tilbage til marken. Energien i systemet kommer desuden fra 5 stk. 1 mW Bonus vindmøller med en årlig el-produktion på omkring 8 mio. kWh, der sælges til elnettet. Det er mere, end de selv bruger.

Michael Bundgaard har desuden interesser i Scout Robotics, som er et dronefirma, som kan lave markkort, der viser markens klorofylindhold, så man for eksempel kan graduere gødning og vækstregulering. Han har også investeret i firmaet Hecto Drone, som arbejder med spotsprøjtning, dvs. at dronen flyver ud og behandler hele marken eller pletsprøjter den.