Frygt for armlægning på tysk slagterimarked

Bliver det landmænd eller slagterier, der skal tage omkostningerne ved det tyske svinepest-udbrud?

Hvem tager skraldet og prisen for udbruddet af svinepest på det tyske marked?

De kommende uger kan byde på en seriøs armlægning mellem landmænd og slagterier i en branche, der er præget af mange aktører og mange interesser.

Hvor den tyske slagterikonge Clemens Tönnies, hvis koncern alene står for hver tredje slagtning i Tyskland, ved årsskiftet til 2020 vurderede, at et udbrud af afrikansk svinepest (ASF) ’ikke ville føre til mærkbare prisfald’, er situationen nu bare 9 måneder senere mærkbart ændret.

I marts ramte coronapandemien, og i maj fulgte flere slagterilukninger, da hundredvis af medarbejdere blev smittet med coronavirus.

Måden, Tönnies-koncernen håndterede smitteudbruddet hos kolonnearbejderne i Rheda på, førte til en klart mindsket appetit på grisekød hos de tyske forbrugere.

Endnu værre for de tyske landmænd meldes der stadig om efterslæb på slagtningerne, fordi slagterierne ikke har haft afsætning til at skrue alvorligt op for at indhente det tabte.

Med alt det in mente står den tyske slagteribranche langtfra et godt sted, da de torsdag appellerede til politikerne om hjælp til at sikre eksporten.

Tönnies-koncernen gik hurtigt i medierne med en påstand om, at manglende eksport vil føre til højere forbrugerpriser. En påstand, der umiddelbart er svær at følge - samtidig med, at det er svært at tro, at den tyske forbruger øger indtaget af Bratwurst og Eisbein, når der netop er blevet talt stort om en dødelig svinesygdom.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle