Gældsplagede stater sætter bremse på den fremtidige vækst

Chefstrateg i Nykredit Klaus Dalsgaard Hansen ser egentlig positivt på verdensøkonomiens tilstand. Men farerne er stadig derude. For især de europæiske økonomier har beruset sig i aktiv pengepolitik og står dermed uden værktøjer, hvis en krise bryder ud.

Han vil så gerne være positiv. For egentlig er verdens tilstand slet ikke så tosset med en stabil positiv vækst på 0,4-0,5 procent per kvartal.

»Jeg er optimist. Det er vigtigt at slå fast,« siger Klaus Dalsgaard, der som chefstrateg i Nykredit har ansvar for at analysere de lange linjer for verdens økonomi.

»Grundliggende har verden det ok. Væksten er ikke prangende, men den er der. USA er i det længste opsving nogensinde, og den har vist sig at være selvbærende og kan også modstå lidt modvind,« siger han og påpeger, at finanskrisen må siges at være ovre, og en ny og mere stabil periode er indtruffet.

Men så kommer den erfarne økonom alligevel til et par bekymringer. Først og fremmest for de europæiske nationer.

»Vi kan se, at når store kreditbobler brister, har det langsigtede konsekvenser, der ofte kan strække sig over en generation. Efterskvulpene har langvarig påvirkning. Det, der drev væksten før finanskrisen, var lån til forbrug, både privat og offentligt. Og det skete på et tidspunkt, hvor vores samfundet var »på vej på pension«,« siger han og peger på, at den demografiske udvikling går mod flere ældre og færre unge til at forsørge.

Japan som skræk

»Opbygningen af gæld har tidligere været positiv. Men vi har finansieret den offentlige sektor i mange lande ved låntagning i 45 år, og det kan ikke blive ved,« påpeger chefstrategen og mener, at det vil betyde lavere vækst de kommende år.

Japan har i flere år været et skrækeksempel på kombinationen af høj gæld og en aldrende befolkning. Det har ført til nulvækst og stigende inflation - trods mange politiske indgreb det seneste ti-år.

Så slemt mener Klaus Dalsgaard dog ikke, at det vil blive for Europa.

»Men vi bliver nødt til at forholde os til, hvad vi skal gøre, hvis vi kommer i en situation som dem! Vi er godt berusede af pengepolitik, som det er. Hvor meget vil en ekstra cognac hjælpe?« spørger han med henvisning til de massive programmer, som både stater og EU har iværksat for at understøtte økonomien.

Han opfordrer til, at programmerne drosles ned. Ellers risikerer man en helt anden situation på sigt - en situation, hvor staterne vil være handlingslammede i en krise.

»Alle kører med underskud finanspolitisk, de er måske bare lidt mindre end før. Men den store gæld betyder, at der vil være stærke begrænsninger på, hvad staterne kan gøre, hvis de bliver ramt af endnu en krise,« siger han.

Løsningen er lige så enkel, som den er svær. Der skal betales gæld tilbage. Eller i det mindste ske et stop for at optage ny, slutter chefstrategen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle