Økologiske bedrifter skal som alle andre landbrug opfylde de generelle gødningsregler for kvælstof-kvote og harmoni (1,4 eller 1,7 DE/ha), lyder det fra Birgit Ingvorsen, Videncentret for Landbrug, Økologi. Derudover bliver planlægningen styret af EU-regler om 170 kg total-N i husdyrgødning og 70 kg total-N i ikke-økologisk gødning uden yderligere. Endvidere definerer den nye støtteordning, Økologisk Arealtilskud, endnu en model for begrænset gødningstilførsel. Ved basistilskud bliver betingelsen på 100 kg udnyttet-N og ved valg af tillæg til basistilskuddet på 60 kg udnyttet-N som gennemsnit per hektar på hele bedriftens harmoniareal.
Økosortsforsøg i hestebønner
Økologiske landmænd kan dyrke hestebønner, og det viser sig også klart i de Økologiske Landsforsøg, som gennemføres hos landmændene. I de syv sortsforsøg fra hele landet har været nogen spredning i gennemsnitudbytterne fra 33,8 til 53,0 hkg pr. hektar, hvilket skyldes forskel i jordbund, men også klart at tørken ikke har været lige slem alle vegne. Fælles for forsøgene er, at der ikke har været angreb af bladlus. Der er høstet det højeste udbytte i sorten Fuego (48,8 hkg pr. hektar) og det laveste i Columbo, der har været ca. 9 hkg pr. hektar i forskel. Resultaterne fra de økologiske sortsforsøg i hestebønner vil blive offentliggjort på LandbrugsInfo og i Oversigt over Landsforsøgene 2014.
Bier kan holde skimmel i skak
Et EU-støttet forskningsprojekt har vist, at bier kan være et mere effektivt middel mod skimmel end kemiske svampemidler. Økologiske jordbrugsforskere fra seks EU-lande står bag en række forsøg, hvor honning- og humlebier er blevet podet med mikroorganismer, som kan bekæmpe brun skimmelsvamp. Bierne blev brugt i jordbær, hvor de viste sig meget effektive, idet udbyttet steg med 50 pct. Halvdelen af fremgangen skyldes bedre bestøvning, mens den anden halvdel skyldes mikroorganismerne.
Øko-svin vokser godt
Økologiske svineproducenter behøver ikke frygte kravet om 100 pct. selvforsyning med økologisk foder, som træder i kraft i 2017. Ny europæisk forskning viser nemlig, at hjemmeproduceret protein kan erstatte de importerede proteinkilder – ikke mindst soja. Forsøg gennemført i flere europæiske lande viser, at hjemmeproducerede bælgafgrøder som eksempelvis hestebønner, fladbælg og den mindre kendte esparsette egner sig godt til smågrise. Fodermel af muslingeskaller er afprøvet med succes i slagtesvineproduktionen, og det samme gælder græsensilage. Desuden har der været gode resultater med at lade slagtesvin stribeafgræsse i lucernemarker.
