Garanti og tilskud ikke nok

»Næsten gratis elever« med tilskud til virksomheder er ikke noget, som kan måles endnu. Eleverne mangler stadig.

Der skulle ske noget efter corona-krisen i foråret, så 3F, GLS-A og L&F samt landbrugsskolerne besluttede at tilbyde praktikpladsgaranti til kommende elever på landbrugsskolerne. Man lagde man vægt på at få flere unge ind i erhvervet ved at give de ekstra tilskud, så man kunne få en næsten gratis elev resten af året.

»Det skal altid være attraktivt for virksomheder at oprette praktikpladser og fastholde elever på uddannelserne. Aftalen sikrer, at det store overskud i AUB føres direkte tilbage til virksomhederne, hvilket er meget positivt, særligt i en tid præget af økonomisk usikkerhed med til at understøtte«, sagde viceformand Lone Andersen, da aftalen kom på plads først i juni.

Opkrævet for meget

AUB udbetaler tilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse.

Den øgede refusion var en udløber af, at AUB over flere år havde opkrævet flere penge hos arbejdsgiverne, end man har udbetalt i refusion.

Ved udgangen af 2020 forventede man, at AUB har et samlet overskud på 5.4 mia. kr., fordi der er opkrævet flere penge hos arbejdsgiverne, end der er udbetalt refusion til arbejdsgivere, som betaler løn til deres elever under skoleophold.

Lønrefusionen under skoleophold blev øges med 20 pct. for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og restuddannelsesaftaler for skoleophold i anden halvdel af i år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle