Gas absorberer stød i hydraulisk topstang

Nitrogen i hydraulisk stempel øger komforten med liftredskaber.

Olie er svært komprimerbar. Derfor benytter Walterscheid nitrogen i sin nye specielle, hydrauliske topstang, der har den egenskab, at den kan absorbere belastninger, den udsættes for af redskaber under kørslen.

»Når kræfterne på stemplet øges, trykkes olien ind i et ekstra kammer, der har en prop halvejs i strengen, og hvor der på den anden side er nitrogen. Gassen kan komprimere og optager således den energi, som stemplet udsættes for,« forklarer Marc Zimmermann, salgschef hos Walterscheid.

Den specielle mekanisme er fuldstændig integreret i stemplet og ses kun på en lille udvendig skrue, hvor man kan regulere indholdet af gassen og dermed styrken i systemet.

Absorberingen påvirker ikke harver eller gødningsspredere, lover Walterscheid.

»Stemplet fjedrer kun, når der trækkes i det - ikke når man skubber på det. Derfor kan man sagtens køre med en harve, hvor dybden styres ud fra topstangens længde. Stemplet fjedrer ganske lidt, og derfor vil det heller ikke påvirke spredebilledet fra en gødningsspreder,« tilføjer Zimmermann.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle