Gevinsten kommer ikke ved at købe udstyr, men ved at bruge det rigtigt

Når traktoren selv styrer, og redskaberne doserer gødning, sprøjtemidler og såsæd variabelt og nøjagtigt efter tildelingskort, bliver markerne behandlet optimalt i forhold til både økonomi og miljø. Hvis teknologien samtidig suger nye data ud af markerne, kan det hele gøres endnu bedre næste gang.

Sådan er drømmen, når man går op i præcisionslandbrug, men det er ikke nok at sætte en GPS på traktoren. Kunsten ligger i at bruge udstyret rigtigt. For mere end ti år siden tog Hans Sørensen, Kerteminde, det første skridt ind i præcisionslandbrugets verden. Den effektive planteavler med mange præcisionskrævende specialafgrøder kørte test for Leica-GPS og havde en testbane, hvor de kunne afprøve deres udstyr.

»Dengang var præcisionslandbrug ikke så præcist, som det er nu. Linjerne fløj, så man ikke ramt så præcist endda hver gang, og det arbejdede de med ude hos os«, husker han.

For tre år siden investerede han i helt nyt udstyr. Denne gang var det med Trimble fra Geoteam.

»Vi fandt ud af, at det er vigtigt, at man står frit og kan skifte udstyr og traktormærke, som man vil, og stadig bruge samme GPS. Det kan man med Trimble. Det gør en uafhængig, og det kan jeg godt lide«, siger han.

For næste generation

Præcisionslandbrug er dog mere end at sætte en GPS på traktoren. Siden Hans Sørensen købte Trimble, har han målt markerne op fire gange på kryds og på tværs, for der er rigtig mange ting, man skal tage højde for, når man vil køre så præcist, at man ikke overlapper med såsæd, gødning og sprøjtemidler. Så præcist, at man påvirker jorden mindst muligt ved vending af traktoren, og så præcist, at man ikke kører for tæt på hegnet til skade for vildt og med risiko for overtrædelse af diverse regler.

Alt det kan til gengæld hjælpe ham med at gennemføre sin strategi for bedriften: At være på forkant, spare mandetimer og hjælpestoffer og at øge udbyttet, så bedriften er levedygtig mange år ud i fremtiden.

»Det er vejen frem for næste generation«, siger han.

På kort sigt har han ikke sparet mandetimer.

»Vi har brugt en masse tid på at få tingene til at fungere optimalt, men vi gør heller ikke noget halvt. Det er en investering i fremtiden«, siger han.

Timer sparer man dog, når man kører uden overlap – det er jo det, GPSen kan – og når man optimerer forlandet, så man ikke skal køre ekstra omgange.

På såsæds- og gødningssiden er der heller ikke meget at spare.

»Her hjælper systemerne os til gengæld med at optimere og fordele det bedst muligt. Der er steder i marken, der skal sås lidt tættere og gødes lidt mere med kvælstof, og andre steder, man kan skrue ned, så her hjælper udstyret os med få markerne mere ensartede og give højere udbytte«, uddyber Hans Sørensen.

Sparer kemi

Derimod forventer han store besparelser på kemi.

»Vi har sparet op mod 50 procent på stråforkorter for eksempel, fordi vi laver tildelingskort for udsæd og gødning, så vi ikke får lejesæd«, siger han.

På ukrudtssiden har han eksempelvis sammen med DLF dronefløjet en frøgræsmark og lokaliseret alm. rapgræs, så han kunne lave tildelingskort for ukrudtsbekæmpelsen.

»Så kan man bruge mindre ukrudtsmiddel og samtidig få en bedre bekæmpelse«, siger han.

Tildelingskortene bliver til i Næsgård Mark eller CropManager. IT-programmer gør det dog ikke alene, understreger Hans Sørensen

»Vi skal ud i hele marken og se. Det bedste, jeg gør, er at samle sten, for så kommer jeg ud i markerne og kan se, om vi er gået for langt ned eller for langt op i dosis. Når jeg kommer hjem, trækker jeg tildelingskortene frem på skærmen og justerer. Det er en stor administrativ opgave, men det er også dér, man virkelig begynder at hente noget på optimering«, siger han.

Lavthængende frugter

Hans Sørensen mener selv, at han efter de første par år har plukket de lavthængende frugter med præcisionsudstyret.

»Nu er vi nået til de frugter, der hænger højere oppe, og vi springer ikke over, hvor det er lavest«, siger han.

Derfor har han valgt en udbyder, som kan give en ordentlig backup, når der er brug for det, for pengene ligger i, at alt kører rigtigt.

»Når jeg ringer lørdag eller søndag, starter de med at sige: »Dit opkald koster 1.000 kr«. Der er min indstilling, at vi skal bare i gang. Vi er nødt til at investere tid i det«, siger han.

Den eneste ulempe, Hans Sørensen kan komme i tanker om med præcisionsudstyret, er, at man får lyst til mere.

I kikkerten har han en såmaskine med gødningstildeling, der kan tildele efter to kort på en gang, et til gødning og et til såsæd. Sprøjten skal også gøres klar til spotsprøjtning, så han kan spare endnu mere på sprøjtemidlerne.