Glad for maskiner

Magnus Jensen-Maar på 18 år er godt i gang med sit første praktikforløb på Skovgård i Bodilsker, Bornholm. Han passer grise og er glad for at være kommet i gang med det praktiske arbejde.

»Det har været dejligt at komme i gang med at lave noget fysisk. Det er ikke så meget mig at sidde på skolebænken,« siger han, og begrunder desuden sin glæde for arbejdet med, at han har »gode kolleger og gode arbejdsforhold«.

Magnus Jensen-Maar har flair for teknik, og han holder særligt af arbejdet med maskiner i marken. Når han har fri, renoverer han gamle biler, som faren, der er bilsælger, har købt.

Til februar skal han på den igen, for der starter hovedforløbet på Høng Landbrugsskole, hvor han også har taget grundforløbet. Og der er da også noget, der trækker på Sjælland ved at skulle i skole igen.

»Jeg har en masse kammerater, jeg skal tilbage til,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle