Glade gæster og udstillere i Hjørring

Med 28.500 gæster fredag og lørdag tangerede Hjørring Dyrskue sidste års publikumsrekord.

2.300 vendsysselske skolebørn og deres lærere havde taget imod LandboNords invitation til at besøge skuet. De satte deres ungdommelige præg på pladsen fredag formiddag, hvor de var rundt ved staldene og standene for at løse opgaver afpasset de forskellige klassetrin. Børnene havde en spændende dag, og udstillerne var glade for at møde fremtidens forbrugere ansigt til ansigt.

Miss Vendsyssel

Bedste besætningsgruppe på tværs af alle racer var en gruppe Jersey-køer fra Poul Pedersen i Jerslev. Blandt kødkvæget var bedste handyr en Aberdeen Angus-tyr fra Henrik Ahrenholt Madsen i Skørping, og bedste hundyr var en Simmental-kvie fra Kim Lykkegaard Andersen i Ålestrup.

Blandt hestene blev skuets bedste hoppe Mille Khan, en dansk varmblod fra Jens Aage Nielsen i Støvring. Bedste føl blev Sirikit, der ligeledes er dansk varmblod og udstillet af Pernille Skov, Hjørring.

Udstillingen af maskiner, udstyr mv. var den største nogen sinde, så tivoli måtte flyttes.

Fredag aftens hesteshow trak lige som sidste år cirka 3.000 tilskuere omkring den store ring. De fik en flot opvisning af de mange ting, vi bruger heste til i dag: Hestevognskørsel, dressurridning, spring, kvadrilleridning og et seriøst avlsarbejde.

Forinden havde godt 1.000 gæster deltaget i kødkvægsudvalgets store grillfest.

Gardehusarregimentet deltog i showet og fortalte om dets historie og regimentets indsats i fordums krige. Opvisningen blev gentaget om lørdagen, og begge dage red gardehusarerne patrulje på pladsen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle