God stil: Fortæller når de kører gylle

Spøttrup Svineproduktion opfordrer naboer til at fortælle, hvis de skal holde havefest en dag. Gangergaardens Maskinstation bruger Facebook.

»Vi kører gylle ud disse dage. Ring, hvis du holder havefest.« Sådan lød det i et brev fra Spøttrup Svineproduktion ved Salling i Nordjylland til naboerne. Brevet, de delte på Facebook, fortæller også om, hvorfor gyllen køres ud i godt vejr: At markerne ikke er plørede.

Gangergaardens Maskinstation, der ligger ved Høng på Vestsjælland, fortæller på Facebook, når de kører gylle ud.

»Man vil gerne have et godt omdømme,« påpeger Joakim Gangergaard, der driver maskinstationen.

Han bruger 10 minutter hver aften på opdateringen. Det er dét værd. Det giver mange nye fans på Facebook og spreder glæde, også hos landmændene.

»Der er mange af mine kunder, der også er glade for det. Jeg kan se, at der er mange af dem, der også deler det på Facebook,« siger Joakim Gangergaard.

Denne gyllesæson har Joakim Gangergaard ikke oplevet brok fra naboer, hvilket ellers er sket andre år.

»Godt med jeres oplysninger om, hvor I kører ud, så vasketøjet kan tørres udendørs og ikke skal vaskes flere gange, så stor tak herfra,« skriver Flemming Theilgaard Perlt, der bor i nærheden af Høng, på Facebook.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle