Godsets overskud går til forskning

Hofmansgave ejes af en stiftelse og overskud fra bedriften går til forskning i land- og skovbrug.

Turister har travlt med at se den flotte slotspark og nyde synet af de smukke bygninger, der hører til Hofmansgave ved Otterup, og som er holdt som dengang, det var personer, der ejede ejendommen. Imens har godsinspektør Dennis Stentebjerg Hansen og medarbejderne travlt med at få høsten til at snurre. Dermed er opgaverne så udmærket fordelt. Dennis Stentebjerg Hansen sørger for, at godset tjener penge, så bygninger og park kan holdes intakt, og turister gratis året rundt kan besøge parken. Ud over den faste gartner hjælper medarbejderne på Hofmansgave også til i parken med de større opgaver som at fælde træer og feje blade med mere, men det er, når de ikke har travlt med landbruget.

Mandag startede spinathøsten, og rødsvingel- og hundegræs er allerede i hus.

»Jeg håber, det giver i omegnen af to ton pr. hektar,« siger Dennis Stentebjerg Hansen om spinatfrømarkerne.

Frø ligger i top

Men hvorfor dog kaste sig ud i så indviklede afgrøder som frøafgrøder, når der ikke er en person, der skal tjene penge?

På Hofmansgave er der en særlig grund. Pengene går til forskning i land- og skovbrug. I gennemsnit går der mellem en halv og en hel mio. kr. til det årligt, selv hvis afgrødepriserne ikke lige er i top.

»Vi er ret velkonsoliderede, men vi har også en bestyrelse, der stiller forventninger, så vi går lige så meget op i at tjene penge som andre landbrug,« understreger Dennis Stentebjerg Hansen.

Det er bl.a. dér, frøafgrøderne kommer ind i billedet.

»Når frøafgrøderne lykkes, ligger de i top og giver penge, men der er også risiko, og de kræver en stor indsats. I gennemsnit giver de et højere dækningsbidrag end andre afgrøder,« siger han og skuer ud over spinatmarken.

Han glæder sig over, at planterne stadig står op, så marken er nem at høste.

Mange ben at stå på

Hofmansgave satser dog ikke kun på én hest. I de nye stalde ved det gamle gods tygger 330 årskøer drøv. På 650 hektar dyrker de grovfoder, majs, græs- og havefrø samt hvede, raps og vårbyg. Dertil kommer juletræer og skovdrift og naturarealer, der skal plejes. Enebærodde, den smalle tange ved udmundingen af Odense Fjord, hører til godset. Og så er der udlejning. En god del af sommerhusene langs kysten ligger på Hofmansgaves jorder.

»Det er vigtigt at have flere ben at stå på. Det giver en mere stabil økonomi, men det bliver også en mere spændende arbejdsplads,« siger Dennis Stentebjerg Hansen.

Resultaterne viser, at han har ret. Alt i alt giver det nemlig mulighed for at støtte jordbrugsforskningen til glæde for andre landbrug.

For tiden lægger de jord til forsøg med minivådområder. De har også betalt penge direkte til forsøg, bl.a. en Ph.d. vedrørende dræning og forsøg med kontrolleret dræning.

Hofmansgave giver også støtte til den kulturarv, som et gods i dag repræsenterer, og har, siden det blev en stiftelse, ydet forskningsstøtte på 35 mio. kr.

Faktaboks

Baggrund

  • Hofmansgave blev i 1959 overgik en selvejende fond, da ejeren Niels Oluf Hofman-Bang døde uden at efterlade sig arvinger. 
  • Fondens primære formål er at støtte forskning især inden for planteavl og landbrug, men fundatsen stiller også krav om vedligeholdelse af kulturarven.
  • I 1984 blev Hofmansgave en erhvervsdrivende fond. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle