Godt, der kom debat om pelsbranchen

"Vi vender debatten til noget positivt, og retter ind, hvor der er behov for det", siger Kaj Kristensen om den barske tid efter TV-udsendelsen "Pels på vrangen"

"Om et år skulle vi gerne kunne fløjte igen."

Med det ordvalg siger Kaj Kristensen, ny formand for Dansk Pelsdyravlerforening, at der med en enkelt tv-udsendelse er skabt et billede af pelsdyravlen, som branchen ikke er glad for. Der er noget at rette op på, og det bliver gjort af al kraft, så avlerne ikke skal vågne om morgenen med frygten for, hvad der kan ske, hvis kontrolløren kører ind på gårdspladsen.

"Det har kostet image, at vi så 18-20 billeder af dårlige dyr, som burde været aflivet. Det er klart, at det er vi kede af det som avlere og som branche. Det var ikke godt, men stadig kun en snes dyr ud af en bestand på en halv mio. dyr på de farme, samtlige billeder var hentet fra," siger Kaj Kristensen.

Kaj Kristensen strækker sig til at sige, at det på sin vis var godt, der kom en debat om pelsdyravlen. Den har været barsk, og hans første store opgave er at få vendt debatten til noget positivt., og det mener han er godt på vej.

Nye krav

Helt konkret er branchen i tæt dialog med Fødevarestyrelsen, hvor fire arbejdsgrupper er i gang med at udforme konkrete regler for pelsdyravlen.

Der bliver lovpligtig uddannelse og efteruddannelse for pelsdyravlere, obligatorisk sundhedsrådgivning og en kodeks for god farmpraksis på dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet. Sundhedsrådgivningsaftaler og egenkontrolsystemer for pelsfarme skal efter planen gælde fra 1. juli.

"Når det har vist sig, at der er noget at komme efter, så er vi glade for faste regler på farmene og for en køreplan, der i fremtiden fortæller, hvordan kontrollerne skal udføres, så ingen er i tvivl," siger Kaj Kristensen.

"Vi siger ikke, at nogen af de 198 punkter på den tjekliste, som kontrollørerne lige har været ude med på 139 farme er irrelevante, men vi skal finde en rimelig måde at håndtere tingene på," tilføjer han. Det kan komme med nye "køreplaner" som et resultat af udvalgsarbejdet.

Alle ses efter

Alle 1.500 pelsdyrfarme kan i år vente uanmeldte kontrolbesøg, et initiativ, der er udsprunget pelsdyrdebatten.

Veterinærdirektør Jan Mousing, Fødevarestyrelsen oplyser til LandbrugsAvisen, at Plantedirektoratet, der har ledig kapacitet, her supplerer med personale til velfærdskontrollen på minkfarmene. Hvis der er noget at bemærke, sendes der bud efter en dyrlæge, som normalt er dem, der kontrollerer på minkfarmene.

En del af Plantedirektoratets personale har fungeret som "føl" i den ekstraordinære kontrol, der netop er gennemført på 139 pelsdyrfarme. Om denne kampagne siger Jan Mousing, at der er rigelig plads til forbedring i erhvervet, selv om der kun blev fundet få alvorlige misrøgtforhold. I flertallet af de kontrollerede minkbesætninger manglede tilstrækkelig adgang til stimuli i form af halm, rør eller hylder i burene.

"Det drejer sig ikke om størrelsen af legerør, men at der i langt hovedparten af tilfældene slet ikke har været legemateriale til dyrene," siger Jan Mousing.

Skal tåle kritik

"Når det kan påvises, at noget skal rettes, så gør vi det," siger Kaj Kristensen, der som branchemand er noget overrasket over antallet af såkaldte fejl, fordi de kontrolrapporter, der hidtil er kommet, ikke har fortalt, at der generelt var noget galt på farmene. Beskyldninger mod hinanden fører ikke til noget, mener han med en melding om, at Dansk Pelsdyravlerforening vil være parat med en styrket indsats over for medlemmerne for at undgå tvivl om alle regler.

"Vi skal som erhverv kunne tåle et kritisk eftersyn, og har den holdning, at den gode kollega også er ham, der følger reglerne, ikke blot for sin egen skyld, for det er hele erhvervet, der får et knæk, hvis ikke alt er i orden. I nogle kredse sætter billederne af de syge dyr sig fast på nethinden, men det er slet ikke det, der spørges til, når jeg er i brugsen eller andre steder. Derfor er det ærgerligt, at tv-optagelserne er taget uden os på sidelinjen. Var det sket, kunne der ikke kan stilles spørgsmål ved billedernes lødighed og ægthed," siger Kaj Kristensen, der tilføjet at det må være skræmmende for hele den danske befolkning, at det nu er tilladt at bryde ind på privat ejendom for at finde ud af, om der sker ulovligheder frem for at få i dialog," tilføjer han.

Kulden gør godt

Hvor 2009 ikke har været nogen dansk på roser for pelsdyravlerne heller ikke økonomisk, er der anderledes positive forventninger til 2010, især på baggrund af høje pelspriser på auktionen lige før jul.

"Hvis det nye år forsætter som det gamle sluttede, kan vi betale det tilbage, vi manglede i 2009," siger Kaj Kristensen. Og så er han glad for kulden, der satte voldsomt ind allerede i november i Kina, som er et af de største aftagerlande af dansk pels. Det giver optimisme, at lagrene tidligt blev tømt, så der skal købes ind til en ny salgssæson.

Nok måtte Kaj Kristensen ret pludseligt overtage formandsposten i pelsdyrbranchen, da avlerne nærmest over en kam blev stemplet som dyrplagere, men han mener ikke, en tv-udsendelse skal fylde hele hans tid. Hvor der ikke er orden, skal orden skabes i forståelse med myndighederne, men så skal der ellers ses fremad og fløjtes en munter melodi.

pilegaard@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle