Godt køb på lang sigt

Selv om DLA-Gruppen gerne havde set en lavere pris på Hedegaard, er man glade for sit nye ejerskab.

Den Lokale Andel er mere end tilfreds med sit opkøb af grovvareselskabet Hedegaard, selv om prisen blev i den dyre ende.

"Der er da ingen tvivl om, at den endelige pris på Hedegaard blev i den dyre ende i forhold til, hvad børsværdien var på selskabet. Men forud for vores bud foretog vi en analyse af, både hvilken værdi Hedegaard som selvstændigt selskab havde, og hvilke synergieffekter et ejerskab af Hedegaard kunne tilføre os som gruppe. Og her mener vi bestemt, at købet af Hedegaard er en overordentlig god forretning," siger Christian Junker, der som bestyrelsesformand i Dan Agro Holding A/S gennemførte DLA-Gruppens bud på Hedegaard.

Det er især på indkøbssiden, at Hedegaard tilfører DLA øget vægt, og dermed giver muligheder for mere favorable priser.

"Efter opkøbet af Hedegaard er vores fokus nu på at udnytte synergierne bedst muligt. I forhold til fremtidige vækstmuligheder er vi meget på bølgelængde med DLG - idet vi også ser området omkring Østersøen som et fremtidigt stærkt marked," siger Christian Junker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle