Så blev det 1. januar igen. Egentlig burde det jo bare være en dato som alle andre, men alligevel føles det som noget helt specielt, fordi vi skifter årstal.
Det år, der for bare 365 dage siden startede som noget nyt og ukendt eller ligefrem skæmmende med sine drømme, muligheder, udfordringer eller trusler, er sluttet som noget trygt og velkendt. Og trygt og velkendt føles det, næsten uanset hvad det måtte have budt på af katastrofer, skuffelser, nederlag og resignation. Med vemod i tankerne har vi sendt 2006 ud på sin rejse mod de gode gamle dage.
"Man skal altid se fremad, for det er der, pengene ligger", siger en af hovedpersonerne i Peter Høegs bog "Forestillingen om det tyvende århundrede". Og det er jo sandt nok, men for at man kan se fremad, er det nødvendigt at vide, i hvilken retning fremad er. Her er man godt hjulpet, hvis man kender fortiden.
Køerne ude i stalden har det meget nemmere. For dem er fremad simpelthen den retning, ørerne peger i. De har ikke de store strategiske overvejelser, og det tror jeg faktisk, de lever lykkeligt med. Bare der er foder, vand, en seng at ligge i og en grøn græsmark, hvis det går højt.
Det kan de fleste af os mennesker ikke nøjes med, jeg selv inklusive. Der bliver evalueret og analyseret på fortiden og lavet handlingsplaner og målsætninger for fremtiden. Her ved nytårstid er det højsæson.
Andre mennesker lader sig skræmme af fremtiden og det ukendte. Måske søger man trøst i en længsel efter det velkendte. Det, der var engang, "de gode gamle dage". De er sjældent lykkelige.
Så hellere gøre som køerne og tage det, som det kommer.
Fremtiden den kommer, og den kommer med forandringer, det er sikkert. Så skal vi blot gøre os klart, om den bare skal have lov at komme, med hvad den nu bringer os, eller om vi vil forsøge at få indflydelse på den. Vi skal undgå, at den bliver vores fjende.
Nå, men for Elin og mig startede det nye år på helt sædvanlig vis. Vi hørte rådhusklokkerne kl. 24, skød raketter af, kørte nogle unge mennesker i byen, fik en kop kaffe, og så startede vi i malkestalden.
Kl. 6.30 gik vi i seng, og så ordnede vores medhjælpere resten af dagens arbejde.
The same procedure as every year.
Mvh. og godt nytår Ole Karmsteen
