Godt at stoppe som landmand

"Et lykkeligt tredje liv," siger Anders Hvidbæk-Andersen, tidligere landmand og tidligere formand for det nu nedlagte Præstø Amts Landboforening, som fylder 70 21. maj. Det er fire år siden, gården ved Fakse blev solgt, og Anders Hvidbæk og hustruen flyttede til byen, hvor de nyder, at der er mindre at holde, og hvorfra de kan drage ud i verden og spille golf.

Det er et karriereskifte, han har det godt med: "Det passer mig fint ikke at have så meget at skulle holde i orden," siger han.

Helt har Anders Hvidbæk dog ikke sluppet forbindelsen til det organisatoriske. Han er fortsat medlem af Nykredits og elforsyningsselskabet Seas repræsentantskaber. Landbruget har han heller ikke sluppet helt. Han følger med i pressen og mødes med tidligere kolleger til diskussioner om landbrugspolitikken.

Anders Hvidbæk-Andersen var formand for Præstø Amts Landboforening i fjorten år indtil sammenlægningen med Sorø Amts Landøkonomiske Selskab i 2000. Han var desuden medlem af forgængeren for Dansk Landbrug, De danske Landboforeninger, hvor han gjorde sig bemærket som en flittig revser af formandsskabet og effektivt og vedholdende talte for nedsættelse af landbrugets jordskatter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle