Google-brillen får en ny chance

Ny version af brillen afprøves i 2016 hos to landmænd.

Internetbrillen Google Glasses - også kaldet Google-brillen - blev afprøvet i praksis hos fire danske landmænd i 2014, hvorefter Google lukkede projektet ned. Men nu genopstår brillen i en udgave, som en tilpasset erhvervsmulighed, oplyser chefkonsulent Nicolai Fog Hansen, Seges Koncern Digital.

»Det er er god ændring, og vi har valgt at afprøve Google-brillen igen hos to landmænd, som vi følger i foråret 2016,« siger Nicolai Fog Hansen.

»Efter sommeren 2016 vil brillernes virkefelt blive tilpasset ud fra erfaringerne hos de to landmænd, og målet skulle gerne være en mere »moden brille« end den første version,« tilføjer han.

Google-brillen forventes at kunne resultere i en mere effektiv arbejdsgang hos landmanden, idet han altid - alene med stemmen - vil være i stand til at få ønskede informationer frem på skærmen, om det så er data om besætningens dyr, en guide til mejetærskeren eller klimadata.

Brillen går på nettet via wifi eller mobilnettet.

»Landmanden har behov for adgang til relevante informationer og data dér, hvor han er, og her kan brillen blive et vigtigt hjælpemiddel,« siger chefkonsulent Nicolai Fog Hansen.

Faktaboks

Google Glass

  • Google Glass er en brille med skærm og kamera, der via stemmekommandoer og en berøringsflade viser de søgte data i brugerens synsfelt
  • Brillen kan desuden optage fotos og video
  • Vises på Walk of Future

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle