Græs er et billigt kvælstof-virkemiddel

Konventionelle skal indregne værdien af græs som virkemiddel for at få økonomi i det.

Københavns Universitet har regnet på landmændenes økonomi i at dyrke græs til bioraffinering. Tallene viser, at økologer ligefrem kan tjene penge på det. For konventionelle landmænd ser det ikke umiddelbart lige så positivt ud, men resultatet er forskelligt fra mark til mark.

»For græsproduktion og produktion af energipil er der positiv driftsøkonomi i nogle af de marker, vi har regnet på, men ikke i alle. Men hvis man regner ind, at det i gennemsnit koster 40 kr. pr. kg N, man vil reducere udledningen til havet, så vil højtgødet græs eller energipil formentlig være en ganske konkurrencedygtig måde at nå miljømålene i Limfjordsområdet«, siger Uffe Jørgensen.

Leverer på flere dagsordener

Dertil kommer en række andre gavnlige effekter, som er svære at sætte pris på. For eksempel vil mere græs og energipil reducere udledningen af klimagasser med 0,5 til 3,5 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar. Det skyldes, at lattergas-emissionen bliver mindre, og der lagres mere kulstof i jorden.

Flerårige afgrøder er også et effektivt redskab til at reducere fosfortab til miljøet. Desuden er pesticidforbruget i græsmarker normalt 40 gange lavere end i gennemsnitlig konventionel planteavl. Om effekten bliver helt så stor, kan Uffe Jørgensen dog ikke love.

»Vi vil gerne have, at græsmarkerne ligger mange år, fordi det mindsker nitratudvaskningen. Vi kan risikere, at det giver øgede problemer med ukrudt og lavere udbytter eller større behov for at sprøjte«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle