Lille Vildmose lige uden for stalddøren udgør grundlaget for Peter Larsens strøelse - nu vil han gerne sælge til andre landmænd.
Af Torben Worsøe
En gang var det en vigtig energikilde, siden har Pindstrup i mange år gravet tørv til haveejere, men nu udgør tørven uden for Peter Larsens stalddør grundlaget for den strøelse, han bruger i stalden med 200 økologiske malkekøer.
Forbilledet er svensk, men hvorfor hente tørv i Sverige, når den bogstaveligt talt ligger i baghaven, mener Peter Larsen, Dokkedal ved Storvorde øst for Aalborg, der også er parat til at sælge tørvestrøelse til andre danske mælkeproducenter.
Udstyret har han og sønnerne, der driver gården i fællesskab, allerede gjort klar.
Det drejer sig blandt andet om skrabere og en suger, der tidligere er blevet anvendt ved produktion af tørv til Pindstrup.
Løs vægt
Tanken er, at køberne skal aftage tørven i løs vægt leveret med lastbiler.
Prisen vil være konkurrencedygtig blandt andet i forhold til savsmuld, og tørv har desuden den fordel, at det suger langt bedre end savsmuld og for eksempel snittet halm.
Desuden er det let at håndtere i gyllesystemer og gyllekanaler, understreger Peter Larsen, der selv i flere år har anvendt tørv som strøelse i stalden.
Satsningen på salg af tørvestrøelse har hidtil kostet investeringen i en ny stor traktor, der blandt andet bruges, når mulden rømmes af - det kræver kræfter.
Som alle andre maskiner, der arbejder i tørve«graven« er den forsynet med tvillingehjul både for og bag. En simpel nødvendighed, når man vil undgå at køre fast.
Gammel græsmark
Stedet, hvor tørven skal graves, er en tidligere græsmark, som har været brugt til afgræsning.
Til gengæld for en god strøelse må økokøerne imidlertid affinde sig med en lidt længere gå-tur i fremtiden, når de skal på græs. Mulden er gravet af græsset, og tilbage ligger kun den nøgne tørv, som den også gør det i det område, som Pindstrup tidligere har gravet i.
Fungerer godt
Tørven tørrer, når den er blevet harvet op. Derefter er det op til »støvsugeren« at samle den op og køre den til opsamlingspladsen, hvor den læsses om i lastbiler, inden den køres ud til andre landmænd, der vil bruge den endnu utraditionelle type strøelse.
I Peter Larsens egen stald fungerer tørvestrøelsen godt.
»Den passer godt ind i vores koncept om at holde omkostningerne nede. Men vi er også glade for, at den suger fugten så godt,« understreger Peter Larsen.
Selv har han ikke mærket, at tørvestrøelsen har givet problemer med forhøjet celletal, og han tror heller ikke på, at den vil gøre det. Desuden glæder han sig over, at tørvens sugeevne betyder, at mere kvælstof bliver bragt ud på marken i stedet for at fordampe.
