Havre til alle smågrise

DLGs nye foderkoncept passer godt til Klaus Refslund Hansens besætning.

Klaus Refslund Hansen bruger DLGs Prime Feed som fravænningsblanding og henholdsvis Startgris og Vækstgris til grise 9-15 kg og 15-30 kg.

De tre smågriseblandinger udgør alle en del af DLGs nye smågrisekoncept, der blev lanceret for et år siden.

Foderkonceptet er på flere punkter udtryk for, at DLG går »back to basic« ved, at blandingerne for eksempel har et højt indhold af korn.

Alle tre foderblandinger, som Klaus Refslund Hansen bruger, indeholder for eksempel fem procent havre, og i de to foderblandinger fra 9 til 30 kg udgør byg og hvede omkring to tredjedele af foderet.

Der er også en høj andel af almindelig sojaskrå i Startgris og Vækstgris. Foderet minder dermed på flere punkter om de foderblandinger, som en hjemmeblander vil fremstille.

Det er enkelt sammensat foder, som i hvert fald hos Klaus Refslund Hansen falder i grisenes smag. Han lægger også vægt på, at ændringerne i fodersammensætningen er så små, at der reelt er tale om fast sammensætning af foderblandingerne.

»Vi oplever tydeligt, at ædelysten til foderblandingerne er bedre end de foderblandinger, vi skiftede fra«, lyder det fra Klaus Refslund Hansen.

Der er ikke meget smuld i foderbladingerne, men det smuld, der er, sorteres fra gennem et hul i foderrøret, kort før foderstrengen kommer retur til siloen.

Her drysser smuld ud og opsamles i en beholder, hvorfor det blot transporteres retur til toppen af fodersiloen og kommer med ved en følgende udfodring.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle