Nyt QS-krav til danske producenter

DANISH og det tyske QS indgår aftale vedr. svinefoder

Fra 1. januar er der kommet et nyt krav i aftalen mellem Seges og den tyske kvalitetsordning QS.

Det er et krav om certificering af produktion og salg af foder til DANISH-godkendte svinebesætninger. Godkendelsen kan ske på to måder:

QS certificeret eller certificeret af en tilsvarende standard, der er anerkendt af QS

ISO 22000/TS 22002-6 certificeret + en auditering efter en ekstra liste, som sikrer sammenlignelighed mellem QS og den danske model.

Foderproducenter og –leverandører, der ikke allerede lever op til en af de to modeller, skal godkendes for fortsat at kunne producere/sælge foder til danske svineproducenter i DANISH-ordningen.

Derved bliver de optaget på en positivliste.

På Seges’ hjemmeside er der mere information til virksomheder, der ønsker at blive certificeret og komme på positivlisten.

»Det er vigtigt, at svineproducenter kun køber foder hos leverandører, der står på positivlisten,« forklarer Asger Kjær Nielsen, Seges. Ved kontrolbesøg vil Baltic Control kontrollere, at dette er tilfældet.

Aftalen mellem Seges og QS blev underskrevet i slutningen af 2016. De første måneder af 2017 er en overgangsperiode, hvor positivlisten bygges op.

Er man som svineproducent i tvivl om, hvorvidt ens foderleverandør lever op til QS’ krav, kan man henvende sig direkte til foderleverandøren.

Faktaboks

Nye QS-krav

  • Gælder alle, der producerer og/eller sælger foder, råvarer, færdigfoder, tilskudsfoder eller tilsætningsstoffer.
  • Yderligere information på vsp.lf.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle