Spanske svineproducenter savner et SPF-system

Trods god intern smittebeskytelse kæmper mange spanske svinebesætninger med sygdomme, der er godt styr på i Danmark.

PRRS, influenza, ondartet lungesyge, Aujeszky, mycoplasma lungesyge og i en del besætninger også dysenteri.

Spanske svineproducenter har en palette af sygdomme at kæmpe med, skønt mange besætninger gør meget ud af både ekstern og intern smittebeskyttelse.

»Vi savner virkelig et SPF-system i Spanien,« siger Xavier Villarroya. Han er agent for DanBred International i Spanien og har tæt kontakt til mange svineproducenter.

En af hans kunder er foderstofforretningen Cincaporc, der samlet set kontrollerer omkring 40.000 søer med slagtesvin i deres integration.

Blas Latorre er manager for en af Cincaporcs besætninger med 3.500 søer. Besætningen blev etableret for 10 år siden og ligger fem km ude af en lille bjergvej og fjernt fra andre svinebesætninger.

»Trods vores beliggenhed og fokus på smittebeskyttelse har vi stort set alle sygdomme i dag,« konstaterer Blas Latorre og slår lidt opgivende ud med armene på vej gennem farestalden.

Alligevel kan han vise en E-kontrol med 15,5 levendefødte og 13,8 fravænnede pr. kuld. Fravænningsalderen er kun 21 dage, og søerne får 2,48 kuld pr. årsso.

Skiftede til DanAvl søer

Han har oplevet stor fremgang, siden besætningen for to år siden skiftede til DanAvl genetik.

Han køber årligt 25-30 Landrace polte i Danmark til supplement af kernebesætningen.

På ornesiden køber han dansk Duroc-sæd fra en nærliggende KS-station.

»DanAvlsøernes moderegenskaber og mælkeproduktion er markant bedre,« konstaterer manageren.

Efter omstændighederne er han tilfreds med 34 fravænnede pr. årsso.

Frygter PRRS

Han er særligt opmærksom på PRRS, der dog er i ro i besætningen for tiden.

»PRRS er den sygdom, jeg frygter mest,« understreger Blas Latorre.

Frygten skyldes bl.a., at PRRS-virus muterer og optræder i en ny form, som søerne ikke har antistoffer imod.

I en anden af Cincaporcs besætninger blev søerne så syge af PRRS, at de en periode kun fravænnede fem-seks grise pr. kuld. Det kostede 15.000 smågrise på et år.

»Jeg tror, transportbiler er med til at sprede sygdomme som PRRS. Derfor har vi så mange sygdomsproblemer,« siger Blas Latorre.

Han mener ikke, en sanering for PRRS er vejen frem for hans besætning. Smittetrykket i området er trods staldens isolerede placering for højt. Han foretrækker at have PRRS på et lavt niveau end at risikere, at besætningen vælter ved en reinfektion.

Ingen kastration

Der er 16 sektioner med hver 40 fulddrænede farestier. For at sikre høj udnyttelse af farestalden bliver der fravænnet to gange om ugen.

»Vi flytter alle fravænningsgrise til en separat stald, der ligger en km væk,« forklarer han.

Fravænningsvægten er lige over fem kg. De bruger ikke ammesøer, men foretager kuldudjævning. Grisene bliver ikke kastreret, skønt slagtevægten ligger på samme niveau som i Danmark.

Om det giver problemer med ornelugt?

»Det hører vi ikke om,« konstaterer han.

Søerne får ad libitum tørfodring i farestalden og æder i gennemsnit 6,2 kg foder dagligt.

»De bedste søer når op på 10 kg foder før fravænning,« fortæller Blas Latorre.

Der er i alt 12 mand til at passe besætningne på 3.500 søer med fravænningsgrise.

Faktaboks

Sygdomme

  • Lovpligtigt at vaccinere søer mod Aujezsky, skønt den kun er et problem i nogle områder i det sydlige Spanien.
  • PRRS muterer hyppigt og giver store tab.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle