
Sven Agergaards dagligdag som soholder er ikke som de flestes.
Hans adskiller sig ved, at hans soejendom lige syd for Herning er grundlag for SvineRådgivningens TestGris-faciliteter og har været det siden slutningen af 2015.
At han indgik i et samarbejde med SvineRådgivningen, har han på ingen måde fortrudt - her godt 3,5 år senere.
»Det er sjovt at medvirke til i dagligdagen. Vi kan se de forskelle, der er på de forskellige produkter, som bliver testet. Det kunne nu være rart at vide, hvilke produkter der bliver testet i forbindelse med zink-problematikken, men det finder jeg kun ud af, hvis dee, der har bestilt forsøgene, også vil have deres resultater offentliggjort«, forklarer Sven Agergaard.
Inden TestGris gik i luften, indgik han en fem-årig aftale med SvineRådgivningen. Den aftale er netop blevet forlænget.
»Kontrakten udløb i februar 2021, og vi skulle genforhandle et halvt år før udløb, men da SvineRådgivningen allerede var ved at sælge nogle forsøg, der rækker ud over den tid, har vi allerede nu forlænget aftalen med yderligere et år«, siger Sven Agergaard, der trods en lidt anderledes dagligdag for hans ansatte er sikker på, at indsatsen i samarbejdet er givet godt ud:
»Det er meget spændende, men også udfordrende at være med til. Men jeg er overbevist om, at testfaciliteterne og de medfølgende opgaver giver en mere spændende arbejdsplads«.
Kommentarer