Grisepenge er investeret i plante-kød

Pengene er tjent på produktion af økologiske grise, men nu er de investeret i en fabrik, der kan producere planteproteiner nok til 400.000 daglige måltider.

Det er sjældent, at folk, der efter eget udsagn har nået den officielle pensionsalder, investerer i at opbygge en helt ny fabrik til mange mio. kr. Det har Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen gjort og endda inden for et helt nyt felt. De er gået fra det, som de i dag betegner som klimabelastende grise, til klimarigtige planteproteiner. Helt konkret er aktierne i Hanegal, som de stiftede i halvfemserne, solgt og pengene brugt til at etablere Organic Plant protein, der laver planteproteiner, som erstatter kød i maden. I dag er synet på frilandsgrisene et helt andet.

»Man kan se, hvor meget de ødelægger jorden. Der skal være langt færre husdyr, for så er der mad nok til alle, fordi der går mindre areal til foder. Samtidig kan der blive mere plads til natur. Jeg mener også, det giver mindre risiko for pandemier«, siger Ulrich Kern-Hansen, som heller ikke kan skjule sin glæde over, at minkbestanden er slået ned på én gang.

Hvad er det, I gerne vil?

»Vi vil bidrage aktivt til reduktion af kødforbruget. Det er en nødvendig omstilling. Samtidig vil vi arbejde for, at økologi får en central rolle i den grønne omstilling. Den fabrik, vi har bygget op, producerer økologisk planteprotein, der kan erstatte kød i kosten. Når man tilsætter det, kommer maden i højere grad til at ligne det, vi er vant til at spise, også næringsmæssigt«.

Er det ikke en niche?

»Produkter, som kan erstatte kød, er det største vækstområde inden for food globalt set. Næsten alle store kødkoncerner er i gang med at udvikle plantebaserede alternative til kød«.

Kan I matche de store?

»De store arbejder med det inden for konventionel produktion. Kapitalen og de store spillere har endnu ikke forstået, at den grønne omstilling ikke kun handler om Co2 og klima. Det er kun ét af FNs 17 verdensmål. Vi kan bidrage til fem af målene, fordi vi er økologiske; rent drikkevand, høj biodiversitet, mad nok og frugtbar jord«.

Kan de konventionelle ikke bidrage mere med de højere udbytter?

»Det er korrekt, at moderne konventionel planteavl med store input af kunstgødning og pesticider giver noget højere udbytter. Problemet er, at det ofte er på bekostning af jordens indhold af humus, og vi risikerer, at vi på længere sigt forringer jordens frugtbarhed. Pesticider er et problem i relation til grundvandet og biodiversiteten. Den langsigtede løsning er at reducere kødproduktionen, så der ikke er behov for så store arealer til foder. Så bliver der plads til mere bæredygtige produktionsmetoder i retning af økologien, hvor udbytterne ganske vist er lidt mindre«.

Hvad er det så konkret, I gør?

»Vi laver en blanding af ærter og hestebønner til et proteinprodukt, som man kan bruge i mad, så den ligner det, folk er vant til at spise. Man kan lave burger, pizza, pasta bolognese og mange andre velsmagende retter. Det er sundere, billigere, glutenfrit og uden E-numre, og så er klimabelastningen lav«.

Hvor stor er klimabelastningen?

»I det produkt, vi kalder PlantMate, som kan erstatte kød 1 til 1, er klimabelastningen 0,93 kg CO2 pr. kg tilberedt produkt. Svinekød ligger mindst tre gange så højt og oksekød 30-150 gange så højt«.

Hvordan ved I det?

»Det har Mindful Foodsolutions, der også laver konsulentopgaver for Københavns Universitet, regnet ud for os«.

Hvordan gør I det?

»Vi køber proteinmel fra ærter og hestebønner, som ekstruderes til det produkt, vi sælger. Ekstrudering er lidt forenklet sagt en avanceret bageproces. En gammelkendt teknik. Produktet er neutralt i smagen, helt tørt og let at opbevare. Når det tilberedes, suger det vand og minder om kød«.

Hvor køber I proteinmelet?

»Hestebønnerne og ærterne stammer fra Letland og Estland, og de forarbejdes til proteinmel i Norge, for der findes endnu ikke et anlæg i Danmark«.

Er det ikke klimatungt at flytte det så meget?

»Nej, når man flytter store mængder, betyder det meget lidt for klimabelastningen pr. kg produkt. Men fra næste år er det meningen, at en større del skal komme fra Danmark. Prisen er for lav i dag, så vi har bedt Seges om et oplæg til en attraktiv og realistisk pris under hensyntagen til udbytter og årsvariationer«.

Hvor meget har I brug for?

»Hvis vi kører fuld kapacitet, har vi brug for 4.000 ton proteinmel fra ært og 800 ton fra hestebønne. 25 procent af afgrøden er proteinmel, så det kræver 6.700 hektar ærter og 1.300 hektar hestebønner«.

Hvad er jeres forventninger til vækst?

»De er store. Der er et meget stort globalt marked for plantebaserede økologiske fødevarer under udvikling. Udviklingens støttes af FNs verdensmål og af EUs politik om vækst inden for økologi. Endelig er der en trend hos de unge, der går mod at spise økologisk planteprotein, og vi er stort set de eneste på markedet i dag«.

Faktaboks

Så meget batter produktionen

  • Den nuværende fabrik i Hedensted kan med med tre produktionslinjer og 3-holdsskift producere:
  • 4.800 ton Plant Mate køderstatning (tørt) om året
  • = 14.400 ton hydreret Plant Mate om året
  • = 320.000 slagtesvin om året (45 kg kød pr. gris)
  • = 400.000 måltider om dagen
  • = Halvdelen af alle offentlige måltider i Danmark

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle