Gyllen giver lige så stor omsætning som køerne

Omsætningen på biogassen er næsten lige så stor som på køerne. Men anlægget bliver passet af en mand i stedet for 12.

Hos Kuhr I/S i Rødkærsbro er gyllen lige så meget værd som køer og grise. Sådan lidt sat på spidsen. Men når Michael Kuhr gør regnebrættet op, er omsætningen i gårdbiogasanlægget i hvert fald lige så stor som for resten af bedriften, og det er tankevækkende, mener han.

Gårdbiogasanlægget stod færdig for godt et år siden, og i dag kører det på fuld tryk. 75 ton gylle om dagen og 25 ton biomasse bliver til 530 kubikmeter gas i timen. Det svarer til 300 liter diesel i timen. Biomassen består af for eksempel dybstrøelse, roer, frøgræshalm samt grovfoder, der ikke duer, fra hjørner og kanter, eller som købes til formålet.

»Hvis nogen tilbyder os noget, laver vi et regnestykke og ser, om det kan betale sig«, siger Michael Kuhr.

Nogle kolleger ønsker at bytte dybstrøelse med afgasset gylle, og det er han også med på.

»Vi bytter ton til ton. Vi får gas ud af dybstrøelsen, og de får en gødning, der er bedre og lettere at håndtere«, siger han.

Supplement til køer

Han mener, at et gårdbiogasanlæg er et rigtig godt supplement til en kvæggård og de biomasser, den har.

»Når man har en gård på størrelse med vores og en aftager, hører biogasanlæg til. Vi har gyllen, og vi har meget af det udstyr og grej, der skal bruges til driften i det daglige«, siger han.

Det er for eksempel plansiloer og gummiged, som både kan bruges det ene og det andet sted.

Så da fællesbiogasanlægget Biocenter Gudenå, som hans far Henry Kuhr havde arbejdet for i mange år, ikke blev til noget, fik de tanker om gårdbiogas. »Incitamentet var det etableringstilskud, vi kunne få, og at vi kan udnytte vores grej flere steder«.

3,5 km gasledning

Kuhr I/S adskiller sig fra mange andre biogasanlæg, der producerer el og varme, ved, at gassen sælges direkte til Arlas mejeri i Rødkærsbro. De har fået gravet 3,5 kilometer ledning ned i jorden og har en fastprisaftale pr. kubikmeter på afsætning af al gassen i 10 år. Den aftale får regnestykket til at hænge sammen, investeringen på 23 mio. kr. hænger sammen.

»De vil aftage al den gas, vi kan levere«, siger han.

»Vi må ikke bruge slam«, siger han.

Og når de ti år er gået, regner han med, at det fortsætter, ellers er der alternative aftagere. Naturgasledningen ligger også i nærheden, og varme til byen er også en mulighed, så Michael Kuhr føler ikke, at han er bundet op på én enkelt aftager, der kan falde til jorden.

Gassen går næsten direkte til mejeriet. Først skal den dog gennem et kulfilter for en let rensning, og den skal køles, så den kan bruges direkte i mejeriets motor, der laver strøm og varme til mejeriet. Overskudsvarmen går til det lokale varmeværk.

Learning by doing

Hvis man gerne vil opføre et biogasanlæg, skal man ifølge Michael Kuhr først og fremmes have interesse for det.

»Vi har interesseret os for det i ti år, så vi har lært noget hen ad vejen. Det er learning by doing«, siger han.

Der oparbejdes erfaring undervejs, men han henter også rådgivning hos Dansk Biogasrådgivning om, hvordan de passer biogasanlægget bedst.

Har du et godt råd til dem, der vil i gang?

»Ja, man skal først og fremmest have overskud til at få det passet. Her kræver det cirka 2/3 årsværk. Dernæst skal man parkere det et sted, der ikke generer omverdenen, og endelig skal man finde nogen, der vil betale fair for gassen«, siger Michael Kuhr.

 

Fakta om biogas

  • Produktionen fordoblet på fire år:
  • 2012 var den danske produktion 4 PJ, 2016 9 PJ og i 2020 forventes den på 16 PJ
  • Støttemuligheder efter energiforlig 2012 er medvirkende faktor
  • 15 procent af gyllen blev afgasset i 2016
  • 4,8 mio. ton gylle ender i biogasanlæg årligt, svarende til gylle fra 250.000 køer
  • Afgasning af gylle reducerer udvaskningen med 2-4 kg N pr. DE og gør 5-8 kg N mere tilgængeligt per DE
  • Afgasning reducerer gyllens effekt på klimaforandringer 41 procent fra kogylle og 25 procent fra svinegylle

Faktaboks

Kuhr I/S

  • Michael og Henry og Heine Kuhr
  • Driver 800 hektar
  • 230 ha korn, raps, hestebønner, dertil majs, græs, roer
  • 600 årskøer
  • 11.000 slagtesvin
  • Biogasanlæg leveret af Combigas

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle