Håber på højere minkpriser

Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Fur.

Jeg håber da en masse godt for 2018«.

Minkavlernes formand Tage Pedersen smiler, da han bliver spurgt om forventningerne til 2018. 2017 har været et år med dårlige priser for minkskind på i omegnen af 260 kr. pr. skind.

»Priserne skal på den rigtige side af 300 kr. før det er en forretning. Salgssæsonen starter i februar, og vi aner ikke noget, vi tør regne med, før tæt på auktionen«, siger han.

I øvrigt vil Tage Pedersen fortsætte arbejdet med avl og management med sinde 40.000 tæver og produktion af 240.000 skind.

»Vi skal udvikle os hele tiden, lave bedre og større dyr, så vi kan klare os i konkurrencen«.

Og så skal han ud at finde 200 hektar jord mere på grund af de nye fosforlofter, der træder i kraft.

»Jeg vil helst eje det, for det er svært at lave aftaler på noget, når man ligger i et område, hvor der i forvejen er for mange dyr«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle