Hård regulering skal redde luft og miljø

De hollandske politikere er lagt for had blandt landets landmænd, der er dybt utilfredse med de nye hårde kvælstof-krav, de bliver underlagt.

Siden oktober sidste år har hollandske landmænd utallige gange været på gaden med traktorer i hundredevis for at demonstrere mod den hårde miljøregulering, som i øjeblikket rammer landbruget.

Problematikken stammer tilbage fra maj 2019, hvor højesteret i Holland dømte, at landet ikke overholder EUs nitrat-regler, da landet udleder for store mængder kvælstof.

Det skal der hurtigt gøres noget ved, og derfor har nye love og tiltag regnet ned over hollænderne i det seneste halve år.

Landbrug nedlægges

Selv om reguleringen også har ramt resten af befolkningen, bl.a. med et midlertidigt byggestop af både boliger og vejnet og en nedsættelse af hastighedsgrænsen på motorvejen, er det landmændene, som skal trække det tungeste læs.

Blandt andet er der afsat næsten 700 mio. euro til at købe landmænd ud af deres gård og stoppe produktionen.

Mere end 400 hollandske svineproducenter har allerede anmodet om at blive købt ud af deres bedrifter.

Mindre protein

Derudover planlægges det også, at allerede godkendte udvidelser af stalde eller besætninger vil blive trukket tilbage.

Som det nyeste er kvægproducenterne blevet påbudt at give deres dyr mindre protein i foderet for at sænke ammoniakindholdet i gyllen.

Landmændene kalder tiltaget for dyremishandling, mens landbrugsministeren mener, det handler om tilpasning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle