»Vi har både spåkoner, medicinmænd, vejrprofeter, kommentatorer, analytikere, finanseksperter og fremtidsforskere. At mene noget om fremtiden er blevet en hel industri, som efterhånden beskæftiger flere millioner mennesker.«
»Råvaremarkederne er den store risikofaktor på et landbrug. Mange tror, at det er finansiering på grund af den høje gæld. Men sådan er det ikke.
Det farligste ved ens råvarestrategi er, at den kan blive kørt over af ens angst eller eufori. Derfor skal strategien være låst og fast.«
»Når det gælder økonomiske spørgsmål, lytter 81 procent af landmændene til deres økonomikonsulent - eventuelt i kombination med en bankrådgiver.
Fire procent foretrækker at lytte til sig selv, fem procent lytter til banken, 10 procent til realkreditinstituttet, 28 procent til økonomikonsulenten og 53 procent til både bank og økonomikonsulent.
Det giver faktisk et stort ansvar til økonomikonsulenten.«
»Et hæderligt og rimeligt skøn for aktiekurserne ville være at sige: De vokser - og de falder nok ikke mere end 30 procent, og de stiger nok ikke mere end 50 procent.
Det er, hvad et hæderligt menneske ville sige. Men den prognose er der jo ikke mange, der vil betale for.«
»Kineserne spørger i øjeblikket sig selv, om det kan betale sig at importere korn til dyrene i stedet for at importere selve kødet. Det kan få stor betydning for hele verden - blandt andre brasilianerne, der i øjeblikket vil producere mere soja og majs målrettet mod eksport til Kina.
Vi ved ikke, hvad investeringen i Smithfield indikerer, for vi ved ikke, hvor meget af Kinas indkøb der går til at øge lagrene, og hvor meget der går til at fodre dyr.«
»Når ikke en gang fortiden er særlig klar, hvordan skulle man så kunne forudsige fremtiden?
Tag for eksempel finanskrisen. Fire år efter, den startede i 2007, blev der nedsat et udvalg, der skulle finde ud af årsagen til krisen. Efter halvandet år var de kommet frem til 30 mulige årsager, uden at de kunne pege på, hvilke der var årsag til finanskrisen.«