Hans Jakobsen, Quistrup Mølle ved Gimsing, er 90 år og har 60 års jubilæum som frøavler til Hunsballe Frø. Roefrøene var nok det bedste rent økonomisk, mener han.
"Vi overtog Quistrup Mølle i 1946, og i efteråret 1947 høstede jeg min første frøafgrøde. Det var roefrø - dem avlede vi i mange år."
Hans Jakobsen viser rundt i frøtørreriet, som nu ligger tomt med panserbuerne stablet til den ene side. Her afhentede Hunsballe Frø i februar måned 2007-avlen af ital. rajgræs, og dermed nåede den 90-årige frøavler på Quistrup Mølle ved Gimsing et bemærkelsesværdigt jubilæum. Nemlig som leverandør af frø til det samme frøselskab gennem 60 år.
For første gang i sin tid som selvstændig landmand avler Hans Jakobsen ikke frø i år. De cirka 28 hektar dyrkes med hvede og vårbyg. Men traktorerne - en Deutz og en Ford 5000 - står stadig klar til aktion i marken. I dag udfører en lokal maskinstation dog den største del af arbejdet.
Frøavl fulgte med
Hans Jakobsen fik indpodet sin interesse for frøavl, da han i 1943 blev hyret som karl på Quistrup Mølle ved Gimsing. Gården var nemlig ejet af Kresten Hvidbjerg - en bror til frøavlspioneren Jens Hvidbjerg, der stiftede blandt andet Pajbjerg-Fonden og Hunsballe Frø. Frøselskabet bærer i dag sit navn efter Jens Hvidbjergs egen gård ved Struer.
Kresten Hvidbjerg var en lige så ivrig frøavler som sin bror, og da Hans Jakobsen blev kæreste med datteren, Karen Hvidbjerg, fulgte passionen for frø naturligt med. Karen og Hans Jakobsens blev gift i 1950, og ægteskabet varede til Karens død i 2005.
Ud over Quistrup Mølle på 28 hektar drev de i mange år den nærliggende Vester Movstgård med et tilsvarende areal. Dyreholdet blev koncentreret til grise, og ved siden af bedriften brugte Hans Jakobsen tid på organisationsarbejde, blandt andet i det lokale slagteri og som formand for Ringkøbing Amts Frøavlerforening gennem mange år.
Hvid Gimsing
Frøavl på Quistrup Mølle var i de første år lig med avl og forsøg inden for roefrø. Et af resultaterne kan i dag findes i Nordisk Genbank som foderroesorten Hvid Gimsing.
"Det var et vældig stort arbejde at avle roefrø, men hænder var der jo ikke mangel på dengang," siger Hans Jakobsen.
Roer sætter frø i sit andet år, og metoden bestod i, at man såede roefrø tæt i rækker om efteråret. Senere på efteråret, når roerne havde størrelse som gulerødder, blev de taget op, toppene klippet af, og de små roer blev lagt i kule indtil foråret, hvor de blev plantet ud i riller med 70 centimeters afstand - alt sammen med håndkraft.
"Rillerne blev trukket af en maskine, men roerne blev smidt af en vogn og plantet af fire mand," siger Hans Jakobsen. Sidenhen kom der dog en form for plantemaskine, som lettede arbejdet.
Roerne skulle naturligvis radrenses og hakkes gennem sæsonen. Høsten skete med kniv - de afskårne frøtoppe blev hængt til tørre på trebenede stativer af granrafter.
Efter to-tre ugers tørring blev stakken af frøtoppe væltet over på en presenning, tømt op på en vogn, og selve tærskningen foregik hjemme i laden. Roefrøet fyldtes på sække og blev kørt til Hunsballe Frø.
"Det var ganske godt at dyrke roefrø - ja, jeg vil nok sige, at roefrø var det bedste rent økonomisk, selv om der var meget arbejde med det," siger Hans Jakobsen, der lod en Fordson Major afløse de første heste i 1948.
Skårlægning og mejetærskning blev senere taget i anvendelse, og det var en ekstra lettelse, da det ved forædling lykkedes at få hvert frø til kun at skyde med en spire. Tidligere skød hvert frø med fire-fem spirer, som - med hånd - skulle hakkes ned til en enkelt.
Over til ital. rajgræs
Hans Jakobsen avlede roefrø til op i 70'erne, men efterhånden kom majs ind som kvægfoder, og fremavlen af roefrø flyttede mod syd, hvor klima og jordbund egner sig bedre til det.
Sideløbende kom græs- og kløverfrø ind på markplanen. Hvidkløver, rødkløver og især alm. rapgræs er der dyrket meget af på Quistrup Mølle.
"På et tidspunkt sagde de på Hunsballe, at der var brug for ital. rajgræs, og det gik jeg over til. Det har jeg holdt fast ved, for ital. rajgræs er jo ikke en art, som man nemt slipper af med igen," siger den mangeårige frøavler.
I de første mange år skete udlægget ved blanding af græsfrø med såsæd af vårbyg, men siden gik man over til at så græsfrøet ud lidt senere end dæksæden, og i dag er det helt almindeligt at så frøet ud i ren bestand om efteråret.
"På den måde undgår man jo, at græsfrøet stjæler kvælstof fra dæksæden," forklarer Hans Jakobsen, der har fulgt med udviklingen gennem mere end 60 år.
"Priserne på frø har jo altid varieret meget, men det lever man med. Jeg har altid været godt tilfreds med at avle frø."
