Her er kyllingerne, alle snakker om

Den ene er hvid - den anden kan være brun. Ross 308 og Ranger Gold er de to kyllinger, der i øjeblikket får en del mediebevågenhed, efter Danpo offentliggjorde sin strategi om at udfase førstnævnte race til fordel for den anden. Mød begge kyllinger her.

Hvad vil man helst - dyrevelfærd eller klima? Det er lidt det spørgsmål, der står tilbage, når man kigger nærmere på bevægelserne i den danske slagtekyllingebranche.

Danpo meldte tidligere på ugen, at man ligesom flere andre fødevarevirksomheder som Lidl, Salling Group og KFC ville droppe kyllingeracen Ross 308, der af dyrevelfærdsorganisationer får hug for at vokse for hurtigt. Hele hurdlen er, at nogle mener, at dyrevelfærden ved Ross 308 er lavere, men det har dog intet med pladskrav at gøre, der kan være de samme for de to racer.

I overtal

I Danmark blev der i 2019 slagtet ca. 104 mio. kyllinger, og heraf var ca. 90 mio. af 308eren, der også er blandt de dominerende racer i resten af Europa. I Danmark er der 18 producenter, som holder Rangeren, mens næsten 12 gange så mange besætninger med Ross 308 - derudover kommer den lille økologiske produktion. Også importen af kyllingekød er overvejende Ross 308. Den genetiske forskel består i, at Ranger Gold er fremavlet fra to langsomtvoksende racer.

Mindre syge

Hvor den almindelige race, Ross 308, er helt hvid og ifølge avlselskabet Aviagen opnår sin salgsvægt på 2.200 gram på 34 dage, er den langsomvoksende Ranger Gold mere gylden og omkring 46 dage om at nå samme vægt. Det betyder mindre effektivitet og en mindre årsproduktion, men i teorien også færre sygdomme og lavere dødelighed, da kyllingen ikke presses i sin vækst.

Men det er mere en teori end fakta, melder professor i fjerkræsygdomme, Jens Peter Christensen:

»Der er velunderbygget teori og forskning, som viser, at benproblemer og hjerteproblemer i høj grad har noget at gøre med, hvor hurtigt kyllingerne vokser. Derfor formoder jeg, at der vil være en lavere forekomst at disse sygdomme i mere langsomtvoksende kyllinger. Men det er ikke noget, vi har data på endnu«, siger professoren.

Nævnes skal det i den sammenhæng, at det faktisk er få kyllinger, der har alvorlige sygdomme. Nogle tal indikerer, at tre pct. af Ross 308 kyllingerne ikke når frem til slagteriet, mens det tal er lidt højere for Ranger Gold. Til gengæld er der en lavere andel af Ranger-kyllinger, der kasseres på slagteriet.

For enhver pris?

Dertil skal for Ranger Gold også tillægges nogle procent æg fra rugerierne, der aldrig klækker. Danpo, der endnu er eneste danske producent af Ranger Gold, har med deres koncept nemlig valgt at lade æggene klække hos landmanden. Det giver mere arbejde og øgede omkostninger til foder, lys, varme og ventilation. Ranger Gold er altså lidt dyrere at producere, men koster også mere på klimakontoen. Forskellen i foderforbruget på ca. 300 g pr. kylling betyder ca. 20 pct. højere udledning af CO2.

Faktaboks

Buræggene om igen:

  • Danmarks største kyllingeproducent, Danpo, er i gang med at udfase den hurtigtvoksende industrikylling Ross 308.
  • Der er - som altid - fordele og ulemper og endnu ikke mange data at bygge debatten på endnu. En stående diskussion er dog, om klima eller dyrevelfærd er vigtigst. Nogle mener endda, at følelser vinder over fakta, når man udfaser et mere effektivt produkt til fordel for dyrevelfærd. Ligesom med buræggene.

Kilder: L&F, professor Jens Peter Christensen og Aviagen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle