Her starter din grønne fremtid

Et grundforløb giver mange muligheder.

Hvis du gerne vil lave noget, hvor du er ude i naturen, har med dyr at gøre, eller du bare er vild med store maskiner, så skal du kigge på erhvervsuddannelsernes grundforløb Dyr, planter og natur. Her får du måske ikke ubegrænsede muligheder, men det er tæt på, for der er meget at vælge imellem.

Grundforløbet er udgangspunkt for en række spændende uddannelser inden for den grønne sektor, så uanset hvilken retning du vil gå, starter turen altid her.

Skræddersyet til dig

Alle med ni års skolegang kan starte på grundforløbet, og det varer mellem 10 og 60 uger, alt efter hvad dine forudsætninger, behov og ønsker er. På grundforløbet bliver du undervist i de fag der er obligatoriske, uanset hvilken retning du vælger bagefter. Hvis du allerede ved, hvilken retning du vælger efter grundforløbet, er det muligt at få undervisningen tilrettelagt efter det, så du er klar til hovedforløbet. Hvis du endnu ikke er sikker på, hvilken uddannelse du skal starte på efter grundforløbet, kan du også få tilrettelagt undervisningen, så du får prøvet forskellige muligheder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle