Himmerland har succes med expandat

Himmerlands Grovvarer A/S lancerer flere spændende tiltag til deres foderprogram.

Himmerlands Grovvarer har igennem deres kunder erfaret en stor tilfreds med brugen af foder, som er tildelt som expandat. Ifølge firmaet har det fremstillingsmæssigt givet fabrikken nogle udfordringer, men den til stadighed høje fokus på kvalitet har medført, at alt fungerer lige fra bestilling til levering. Overfladearealet på expandat-foder øges ca. otte gange i forhold til normalt pelleteret foder, og ligeledes reduceres mængden af de helt små partikler, hvorved struktur ifølge Himmerlands Grovvarer naturligt bliver bedre.

Når antallet af grise stiger, bliver forskellen på den største og mindste gris større, hvilke igen bevirker, at fravænningsvægten på de små grise ofte er lavere, end foderblandingerne er designet til.

Ændring for specialproduktion

Himmerlands Grovvarer har fokus på deres prestarter smågriseblandinger. Disse blandinger er baseret på forædlede råvarer, som tilgodeser mave- og tarmsystemet hos meget små grise. Et vigtig parameter for smågrisefoder er for Himmerlands Grovvarer smagen. Kombinationen af særligt behandlede råvarer og tilpasset mængde aromastoffer giver ifølge firmaet det rigtige resultat, som sikrer at smågrisene optager foderet bedst muligt.

Himmerlands Grovvarer har i år ændret på aminosyre-/proteinindholdet til specialproduktioner (UK-grise, Frilandsgrise og andre) for at få kødprocenten til at stige op til og gerne over kravet for godkendelse.

Et øget indhold på 4 pct. ventes at få godkendelsesprocenten til at stige. Råvaresammensætningen vil ikke ændre sig – dog ventes et højere indhold af rug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle