Hvis man skal have solgt et af arvestykkerne på auktion i dag, vil det påvirke prisen i opadgående retning, hvis der følger en historie med i købet. Der er åbenbart run på loppemarkeder i dag. Faktisk har jeg aldrig besøgt et, men mit tyngede loft kunne give mig grund til at blive leverandør af ”fund”, det er til overvejelse.

Jeg har brugt en del af mit liv på at fortælle historier, og jeg mener, at den mundtlige fortælling ansigt til ansigt bliver værdsat i stigende grad, og jeg har grundet over, hvorfor det er sådan i en tid med et bombardement af informationer fra medieverdenen.

Er det mon en følge af Ritt Bjerregårds hærgen såsom citat: ”Skolen anbefales at fjerne en række ”adfærdsmønstre”, der skjuler ”rester af tidligere perioders menneske- og kultursyn”. Målet er at give eleverne ”lighedsorienteret holdning og evne til at realisere et lighedsorienteret adfærdsmønster over for andre”.

Sådan lød parolen, da mine børn gik i skole. I dag lever mange af os alene. Jeg møder i mange sammenhænge en sult efter fællesskab og tilhørsforhold - måske en følelse af traditionstab? Er det mon derfor, man fylder sit hjem med gamle sager med ”historier”?

Jeg er vokset op i et hjem, hvor fortiden altid var nærværende. Historierne levede deres stille liv, alvorlige eller lystige, over kaffebordet, når folk faldt indenfor, en broget flok fra politik, kunstnerkredse, vores musiklærer, lokale originaler som Tullesøren fra Voldby - og så slægten selvfølgelig. Da børn jo ikke oplod deres røst dengang, var der rig lejlighed til at suge til sig gennem øjne og øren. Meget af stoffet er lagret i erindringen endnu.

De historier, som er fortalt gennem generationer, kan gemme en morale om, hvordan man skal gebærde sig for at begå sig mellem andre. Man overlevede helt uden sikkerhedsnet. Nu påtager vi os hurtigt offerrollen, hvis modvinden bliver for strid.

Der røg vel også en del sladder og myter over bordet. Nu falder et af mors mundhæld mig igen ind :”Do ska` it væ` så kolhøgen, a kinne godt di` foræller,” altså fædrenes synder nedarves i flere led. Man kunne arve en skam, som spærrede vejen for at blive sin egen lykkes smed. Flugten fra land til by eller til Amerika var sommetider en flugt fra Janteloven. Vi gamle har meget at øse af, og vi har vel en følelse af at være et lille led i en lang kæde. Måske kan vi nå at være lidt til glæde og gavn for de næste par led. ”Bedstemor, syng om solen”, siger lille Anna, som lige er fyldt to år, og så tager vi den om ”ræven derude” en gang til. Jeg ønsker hende jo megen sol på stien fremover, og hun skal få mange historier, hvis jeg når det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle